Døgnrapporten
blå-blink.png
HELE OMRÅDET Fra avisen uge 42

Skræmte indbrudstyve væk

 Fredag den 11. oktober kl. 7 forsøgte to mænd at bryde ind i en villa på Hybenvej. Husets beboer var hjemme og opdagede tyvene, som han forsøgte at få fat i.

 

Mindre harmonika-sammenstød

 Fredag den 11. oktober kl. 14:45 indgik anmeldelse om et harmonikasammenstød på Brøndbyvester Boulevard. Politiet rykkede ud. Der var tale om i alt fire biler – tre af dem holdt for rødt, da den fjerde påkørte den bagerste ved lav hastighed. Der skete udelukkende materiel skade.

 

Stjal oksetyndsteg

 Fredag den 11. oktober kl. 17:10 anmeldte et supermarked på Brøndby Strand Centrum, at personale tilbageholdt en butikstyv. Politiet kørte til stedet. Det drejede sig om en 43-årig mand fra Hvidovre, som forsøgte at forlade butikken med et glas vitaminpiller, et stearinlys og en oksetyndsteg uden at betale. Han blev sigtet for butikstyveri og erkendte.

 

Røveri mod kiosk

 Fredag den 11. oktober kl. 19:43 indgik anmeldelse om et netop overstået røveri mod en døgnkiosk på Brøndby Strand Centrum. Politiet med hunde rykkede ud. En mand havde indfundet sig i butikken og med en skruetrækker truet personale til at udlevere kontanter. Han løb fra stedet i sydlig retning.

 

 Forsøgte at sælge stjålet kød

 Lørdag den 12. oktober kl. 8:20 stjal to tyve kalvekød til en værdi af 4.500 kroner fra et supermarked på Nygårds Plads. de forsøgte herefter at sælge det videre i området omkring Nygårds Torv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top