Ny barnlig café i byen
GLOSTRUP Hvis du er på barsel eller passer et lille barn, så er der nu en ny mulighed for at mødes med andre i samme øjenhøjde. Glostrup Bibliotek har i fredags åbnet en ny brugerdrevet Babycafé. Babycafeen har åbent de fleste fredage fra kl. 10.30 til 12.30.

Initiativtageren til Babycafeen er Anders Risager, der er på barsel med sin datter Anna på 9 måneder. Anders savnede et sted, hvor man kunne mødes med andre, i stedet eksempelvis at gå rundt i Glostrup Shoppingcenter. Han kontaktede Glostrup Bibliotek, da han synes børneafdelingen på biblioteket er et rart sted at være med sit barn. Biblioteket var straks med på ideen. Nu mangler Babyacafeen og Anders bare, at andre får øjnene op for den nye gode mulighed for at hænge ud sammen babyer og voksne.
Babycafeen har åben om fredagen fra kl. 10.30-12.30. Babycafeen vil have lukket ca. en gang om måneden, når biblioteket har sine temabaserede Babyfredage.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top