Conscia er landets bedste IT-arbejdsplads
BRØNDBY Borgmester Ib Terp kom forbi fredag den 15. november for at ønske tillykke med hæderen.

Kåringen som Danmarks bedste IT-arbejdsplads er et led i Great Place to Work® Institute’s undersøgelse af arbejdsklimaet i danske virksomheder.

Borgmester Ib Terp ønskede virksomheden tillykke med, at Conscia den 13. november fik papir på at være Danmarks bedste IT-arbejdsplads.

– For det første er det sandsynligt, at virksomheden er robust og kan overleve i konkurrence – og måske endda ekspandere. Vi vil jo gerne have flere arbejdspladser i Brøndby, selv om vi faktisk har cirka 5.000 arbejdspladser flere end borgere, der er i arbejde eller søger arbejde, sagde Ib Terp.

 

Godt fællesskab

Conscia har cirka 60 medarbejdere, som beskæftiger sig med netværk og datacentre ude hos kunderne, som tæller virksomheder og organisationer som blandt andet Saxo Bank, SOS International og Aarhus Universitet.

– Conscia er ikke bare en arbejdsplads, men også et fællesskab. Navnet Conscia betyder at dele viden, og det gør vi meget ud af, så det er spændende at arbejde her, fordi man hele tiden bliver klogere, fortæller Mogens Bransholm, adm. direktør i Conscia A/S.

Conscia blev ikke kun kåret som Danmarks bedste IT-arbejdsplads, men også som Danmarks 4. bedste mellemstore virksomhed i Great Place to Work® Institute’s årlige undersøgelse af kultur og trivsel i de danske virksomheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top