Tirsdag 23. maj 2017
DF peger på Engelhardt som borgmester
GLOSTRUP Dansk Folkeparti og Venstre i Glostrup har torsdag den 21. november indgået aftale om konstituering i Glostrup Kommune. Ikke underligt mener S, at DF valgte forkert.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 28. november 2013, 14:35:34

Ved valget 19. november fik Venstre syv mandater og Dansk Folkeparti tre mandater. De to partier har dermed tilsammen flertal i Kommunalbestyrelsen i Glostrup. Og partierne har nu aftalt, at de altså har en fast aftale om at gå sammen politisk i de næste fire år og danne flertallet i Glostrup.

Aftalen indebærer, at John Engelhardt (V) fortsætter som borgmester og Flemming Ørhem (DF) besætter posten som viceborgmester.

Parterne har aftalt at indbyde andre partier til forhandlinger omkring øvrige poster. Detaljer omkring aftalen vil senere blive udsendt, fremgår det af en pressemeddelelse fra DF og Venstre i Glostrup.

– Jeg har forhandlet seriøst hele vejen igennem med Dansk Folkeparti, og derfor overrasker det mig ikke, at vi er kommet til den enighed, vi er kommet frem til nu, siger John Engelhardt til Folkebladet.

– Set i lyset af konstitueringer har man altid en tvivl ind til det konstituerende møde. Jeg har ikke fantasi til at tro, at en DF’er vil springe til Peter (Sørensen, formand for Socialdemokraterne, red.)

Der var ellers kun én fra Venstre eller DF, som skulle springe til rød blok, før flertallet tippede.

– DF og Venstre ligner hinanden mere, end DF ligner Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF, siger Engelhardt om hans formodning om, hvorfor Ørhem og hans parti valgte at stå ved Venstre

Engelhardt udtrykker, at han er helt ufatteligt taknemmelig og glad for den opbakning, Venstre har fået.

– Det gør en ydmyg, siger Glostrups genvalgte borgmester.

 

S: DF tog forkert vej

Peter Sørensen er gruppeformand for Socialdemokraterne i Glostrup. Som vanligt tager Sørensen det med ro i stemmen, da Folkebladet beder om en kommentar.

– Udfaldet tager jeg til efterretning.

Det lyder ikke til at berøre dig synderligt?

– Jeg synes, at DF har taget en forkert vej. Hvis man kigger på DF’s og Venstres valgprogram, stikker det i hver sin retning. På skolerne skal man nu lave eliteklasser ifølge Venstre, hvor DF ellers går ind for en bred og god folkeskole, siger Peter Sørensen.

Hvordan var din fornemmelse af snakken med DF?

– Min fornemmelse var, at vi havde en god snak. Men de havde jo meldt ud, at de først kiggede til Venstre. Så at DF og Venstre går sammen er ikke noget, vi er helt på halen over.

Hvad forventer du af samarbejdet med DF og Venstre fremover, efter du har kritiseret flertallet for lukkethed igennem det sidste år i al fald?

– Nu må John Engelhardt leve op til, at vi skal have et bredt samarbejde. Jeg håber, at han har lært noget, men det kan jeg jo ikke vide noget om, siger Peter Sørensen.

 

Ørhem rolig

Kongemageren ”himself”, Flemming Ørhem fra Dansk Folkeparti, siger til Folkebladet, at valget faldt på Venstre ud fra en ”helhedsvurdering” foretaget af partiet og ikke kun ham.

– Vi har sammen taget beslutning. Jeg er jo ikke valgt som Flemming, men som medlem af Dansk Folkeparti, siger Ørhem og vurderer ellers, at samtalen med Peter Sørensen foregik i en ”venlig og behagelig tone”.

– Vi går primært efter, at Glostrup skal være god for unge og gamle. I forhold til skolerne har jeg set og hørt Jan Due og Peter Sørensen pive over, at vi går ind for eliteskoler. Det er både rigtigt og forkert. De svage skal løftes, men de rigtig dygtige elever skal jo ikke parkeres i en pædagogisk rundkreds. Hvis vi har en atomfysiker, skal han eller hun også stimuleres.

Flemming Ørhem forklarer i forhold til brede samarbejder over midten, at han har haft en lang telefonsamtale med John Engelhardt, hvor de to netop talte om, ”at talenterne på den anden side af bordet også skal have indflydelse”.

– Jeg ser mange gode ting i Mette Vennerstrøm fra SF eksempelvis. Hun har mange gode idéer. Cykelsuperstier er ikke en af dem dog.

Flemming Ørhem vil meget gerne fortsætte som formand for Teknisk Udvalg.

– Det burde ikke være urealistisk at få en udvalgspost mere. Det forstår John også godt. Pia Hagbarth Dahlin (DF, red) har været i Kommunalbestyrelsen i fire år nu og er moden til en formandspost. Eksempelvis som formand for Kulturudvalget, siger den nye viceborgmester.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “DF peger på Engelhardt som borgmester
  1. Knud Øhlenschlæger skrev:

    I min stemmekommune, Glostrup, har Dansk Folkeparti bestemt borgmesterposten…

    Jeg så på tv en stolt DF’er fortælle, at der var skrevet i aftalen, at alle institutioner skulle spise traditionel dansk mad – det er gris, kartofler og brun sovs.

    Med denne kost vil alle børn veje omkring 50 kg. ved skolestart.

    Børn i Glostrup skal nu ikke mere vaccineres, fordi grisene har det i sig.

    Kartoflerne skal dyrkes af institutionerne selv – afføringen bruges som gødning.

    Hele kommunen skal tilplantes med byg, ellers får grisene ikke mad nok…

    Lidt hvede skal der til – bruges til den brune sovs.

    Også en lille fabrik til at lave det brune man putter i sovsen.

    Alle villaejerne, som har børn i kommunen, er forpligtet til, at holde en gris i
    baghaven – den skal afleveres gratis til kommunen, ellers bliver der mangel på grise.

    JEG ER LYKKELIG OVER IKKE AT HAVE BØRN I KOMMUNEN.

    SÅDAN KUNNE HELE DANMARK SE UD, HVIS DANSK FOLKEPARTI FÅR MAGTEN.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.