Fredag 20. oktober 2017
Hvis du var borgmester, hvad ville du så kæmpe for?
ZONE 43 Alle snakker om dem. De unge, og ikke mindst deres manglende interesse for lokalpolitik. Stort set alle politikere er enige på ét punkt, de unge skal op af stolen og til at engagere sig noget mere i lokaldemokratiet. Enkelte politikere tør også at nå til anderkendelse af at man simpelthen ikke ved nok om de unge, hvad de ønsker – og om deres syn på verden. Derfor er vi gået på gaden for at høre nogle af Glostrups unge, om hvad de ser som en vigtig mærke sag for ungdommen. Men også om de kan se sig selv nok, i politikernes mål, til at de stemmer den 19. november.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 13. november 2013, 14:08:56

Monika Szczezny

– Hvis jeg var borgmester ville jeg lave en byfest, ligesom de eksempelvis har i Rødovre. En byfest er en god ting for unge, der samles hele byen, alle snakker med hinanden og man får et godt sammenhold i byen. Man kunne godt spare lidt på Kulturnatten eller tage nogle af pengene herfra, fordi der alligevel er ikke noget for os over 18 og i starten af 20’erne. Der er mest for de helt små. Men så kunne man lave en byfest, for alle selvfølgelig, men hvor vi også kunne være, hygge os og drikke osv.

 

Ritchie Hansen 

– Hvis jeg var borgmester skulle der være et musik- og kulturhus – et samlingspunkt i Glostrup. Det kunne være i Hvissinge, hvor der er masser af plads. Glostrup skal have sit helt eget sted, hvor der er fokus på musikere/artister i vores egen kommune. Det kunne være et musik- og kulturhus med en scene, øvelokaler og lydstudie – så vi kunne være selvforsynende.

Der er ikke noget i vejen for, at man kunne lave et samarbejde med Forbrændingen, men der er også mange om buddet. Og jeg tror heller ikke, at mange ville tage til Forbrændingen, bare fordi man lavede et samarbejde. Jeg er ikke i tvivl om at musikken ville blomstre i Glostrup hvis der fandtes et musikhus. Der er mange som bare mangler at tage skridtet og komme videre. Måske vil andre tænke, at det også er noget for dem.

 

Rasmus W-H

– Jeg ville kæmpe for em fuldt funktionelt Borgerservice og en offentlig sektor som er gennemarbejdet. Den skal gøre de ansatte er glade, men også inspirerede dem, så de bruger pengene på en ordentlig måde. Også sådan at man kan tilbyde den hjælp, som folk har brug for – uanset om du er gammel eller helt ung.

 

Jonas Korfits

– Noget af det første jeg ville kæmpe for, er folkeskolerne i Glostrup. Jeg ville kæmpe for bedre lærere, og bedre vilkår på skolen.

 

Christoffer Jørgensen

– Jeg ville lave forskellige aktiviteter som gør byen mere attraktiv – noget med musik. Og så gøre det mere bredt med aktiviteter for både de unge og de lidt ældre. Det kunne også være sommeraktiviteter som bliver bredt ud over hele Glostrup med fx store arrangementer og idrætsaktiviteter. Måske kunne man tiltrække nogle rollemodeller som Brian Laudrup, der kunne komme og spille streetfodbold med de unge. Eller lokke musikere som Joy Moe og Kato til Glostrup, så de unge kan få fornemmelsen af fællesskabet i musikken.

 

Andreas Linnegaard Kristiansen

– Jeg ville kæmpe for at der ville være steder hvor unge kunne få arbejde, selvom de på forhånd ikke har nogen erfaring. Det ville jeg fordi rigtig mange ikke kan få arbejde på grund af mangel på netop erhvervserfaring, så man kunne få unge over 18 til let at kunne finde arbejde.

 

Maria Tromborg Jensen

– Jeg ville, hvis jeg var borgmester, sørge for at der kom noget mere liv til Hvissinge. Der skulle være nogle flere butikker og ikke bare én Spar som nu. Som ung er der ingenting at lave i Hvissinge, når man er over 18. Jeg kunne godt tænke mig en ungdomscafe, et sted hvor man både kan få en øl, og bare ”hænge” med venner og veninder. Lige nu har vi ikke noget i Hvissinge, der er ikke engang en hæveautomat. Det ville jeg også sørge for der kom. Mere opmærksomhed på Hvissinge.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER