Lørdag 27. maj 2017
John Engelhardt fra venstre er borgmester i Glostrup
– Jeg går ind for individets frihed
GLOSTRUP Borgmester John Engelhardt fra Venstre stiller op til Kommunalvalget 2013 med erfaring og lyst til at videreudvikle Glostrup til det bedre.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 13. november 2013, 13:32:57

– Mit syn på velfærdssamfundet har ændret sig.

John Engelhardt tager en tår af sin Coca Cola, han har hentet fra borgmesterkontorets lille køleskab. Han sætter flasken på bordet. Som Venstres spidskandidat ved Kommunalvalget 19. november til borgmesterposten er mærkaten på flasken det eneste røde ved manden med det veltrimmede overskæg og cremefarvede jakkesæt – uden slips.

John Engelhardt startede for alvor sin politiske tankevirksomhed i en alder af 16 år. Men der er sket meget.

– Jeg har altid været liberal, men fra at have været tilhænger af Anders Foghs minimalstat, der var en kritik af den store offentlige sektor med dertilhørende bureaukrati og ineffektivitet, mener jeg i dag, at vi kan få mere og billigere velfærd, hvis vi nærmere fokuserer på kvalitet og effektivitet end på, om vi bruger offentlige eller private udbydere. Så længe vi kører længst muligt på hver skattekrone og samtidig sikrer en god kvalitet, er jeg glad på borgernes vegne. Og egentlig ligeglad med, hvem der leverer varen.

 

Individet først

Det humanistiske aspekt fylder dog også hos den tidligere vicedirektør for DTU, der oprindeligt er uddannet kemiker og dermed fra en naturvidenskabeligt baggrund.

Ifølge John Engelhardt er optimeringen af Vej & Park i Glostrup et eksempel på hans måde at lede Glostrup Kommune på.

– Vi startede med at beslutte at sende Vej & Park i udbud. Og vi endte med at beholde langt de fleste medarbejder og funktionen i kommunen, netop fordi man kan løse opgaverne bedst her. Samtidig kan vi have medarbejdere ansat på særlige vilkår, hvilket jo også tæller. Det skal være en rummelig kommune. Og vi sparede rigtig mange millioner skattekroner i den proces.

 

Ombygning

John Engelhardt kigger ud fra sit kontor på rådhusets første sal og peger på byggepladsen lige nedenfor, hvor Borgerservice gennemgår en heftig ombygning med blandt andet nyt indgangsparti.

– Vi bygger om, siger han og tager en lang pause.

– For vi skal have bedre service. Og det skal Borgerservice afspejle. I det hele taget skal service-mentaliteten gennemsyre Glostrup Kommune. Folk skal møde medarbejdere, der giver indtrykket af: ”Hello, how may I help you?”

Er der kommet mere flid i kommunen, efter du er kommet tid?

– Ja, det synes jeg. Flid er godt. I det hele taget handler mange af mine politiske tanker om, at individet skal have og bruge sin handlekraft til at bygge det bedste liv for ham eller hende.

Peter Sørensen (socialdemokraternes borgmesterkandidat, red.) mener, at penge altid er indgangsvinklen for det eksisterende flertal. Er det rigtigt?

– Det er en sætning opfundet til valget. Sandheden er, at liberalisme sætter individet i centrum, og det kan kun ske, hvis helheden og samfundet omkring individet fungerer. Og derfor skal vi sikre, at kollektivet også får de bedste vilkår.

Hvorfor skal man stemme på dig ved kommunalvalget?

– Det skal man gøre, fordi man kan stole på mig og mit parti. Venstre siger, hvad vi gør, og gør, hvad vi siger. Personligt er jeg glad for, at vi fik samlet 10 stemmer til den 50-punktsplan, vi har gennemført absolut størstedelen af. Og jeg er stolt af, at vi har fået en bred aftale om at oprette Glostrup Skole, så alle parter er glade, siger John Engelhardt, der har siddet for enden af bordet ved alle forhandlingerne.

Ledelseserfaringen fra tidligere tiders direktørposter er blevet større, selvom borgmesterposten er noget for sig.

– Man kan kun vide, hvordan det er at være borgmester ved selv at have prøvet det. Det er helt specielt med alle de funktioner, man har. Selvom det kan være træls med 250 e-mails fra en landsbytosse, så nyder jeg faktisk borgerkontakten meget ved jobbet. For i sidste ende er det jo borgerne, der ansætter os til at fordele deres skattekroner bedst muligt. Og dét job holder jeg af og vil gå benhårdt efter igen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.