Mette Vennerstrøm og SF i Glostrup
Læs her, hvad Mette Vennerstrøm og SF i Glostrup står for politisk.

Spørgsmål:

1)    Hvordan skiller dit parti sig ud helt fundamentalt og ideologisk fra de andre partier? Forklar det i menneskesprog og forsøgt at kom så tæt på den ideologiske kerne som muligt.

SF er et moderne venstrefløjsparti, og det er værdier som frihed, fællesskab, lighed og tryghed, som danner grundlag for al SF’s politik.

SF arbejder for et velfærdssamfund, hvor alle danskere har lige adgang til gode sygehuse, gratis uddannelse, en værdig ældreomsorg og gode daginstitutioner. SF arbejder desuden for en ambitiøs klimaindsats. Vi mener, at grøn omtanke skal belønnes, og at prisen på miljørigtige biler og offentlig transport skal sænkes. Samtidig vil vi investere massivt i vedvarende energi, så vi på én og samme tid skaber arbejdspladser i Danmark og beskytter klimaet.

 

2)    Hvis man stemmer på dit parti og på dig som spidskandidat, hvad kan man så forvente af forandringer helt konkret i sin dagligdag? Ingen tomme ord 😉 Forklar konkret.

Man kan forvente, at vi vil arbejde hårdt for:

– Et Glostrup med plads til mangfoldighed

– Flere hænder og mere uddannet personale i daginstitutioner

– En skole hvor kreativitet, leg, læring og motion fylder mere og hvor lektiecafe og modersmålsundervisning er en del af skoleskemaet

– Bibliotek, Kulturhus og Fritidscenter med mangeartede kulturtilbud til alle aldersgrupper. Det skaber sundhed og livsglæde

– En by med grønne oaser, spændende byrum og gode forhold for cyklister og gående

– Miljø og klima i fokus

 

3)    Vælg én mærkesag og forklar konkret, hvordan du og dit parti vil realisere denne i næste periode, og hvorfor denne mærkesag er vigtig for dig og dit parti at få gennemført.

Glostrup skal være en grøn kommune. – Så enkelt er det!

Derfor skal vi investere i:

– Bedre affaldssortering

– Grønne energianlæg fx solceller på kommunale bygninger

– Elbiler i kommunens bilpark

– Klimasikring og regnvandsafledning

– Initiativer der nedsætter støj og luftforurening samt mindsker vores CO2 udledning

– Økologi i institutionerne

– Gode og sikre forhold for cyklister og gående.

– God offentlig transport

Det er meget vigtigt at sætte fokus på miljø, sundhed og klimasikring.

Vi skal beskytte vores børn mod farlig kemi og hormonforstyrrende stoffer.

Vi skal værne vores boliger mod skadelig støj fra veje.

Vi skal have flere cyklende, bedre offentlig transport og færre biler gennem vores by, fordi det er godt for miljø og sundhed.

Vi skal genanvende vores affald, fordi det giver god mening og sparer ressourcer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top