Lørdag 21. oktober 2017
Esben Thoby er forfatter til bogen Foto: PR-foto
Ny bog om BIF på gaden
SPORT I går udkom ”Brøndby IF 1964-2014: 50 fortællinger fra 50 profiler”, og i dag, onsdag, kan du møde flere af bogens 50 medvirkende, når der er reception på Brøndby Stadion fra klokken 15 til 19.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 13. november 2013, 12:35:28

imagegen.ashx

– Da Brøndby i foråret kæmpede for overlevelse både økonomisk og i Superligaen var det tydeligt at se, hvor meget den klub betyder for utrolig mange mennesker. For mig er der ingen tvivl om, at det i høj grad skyldes klubbens stolte historie og traditioner. Derfor satte jeg mig for at skrive en bog om Brøndbys historie og det unikke sammenhold i klubben, fortæller Esben Thoby, forfatter til bogen ”Brøndby IF 1964-2014: 50 fortællinger fra 50 profiler”, som udkom i går på Forlaget Turbine.

– Da Brøndbys 50 års-jubilæum jo finder sted næste år, var det oplagt for mig at knytte bogen op på det. Jeg har derfor valgt at fortælle om de knap 50 års højdepunkter gennem 50 interviews med både tidligere og nuværende spillere, trænere, ledere, direktører, fans og frivillige. De bidrager med hver deres fortælling, og tilsammen danner kapitlerne hele historien om Brøndby IF. Det gør bogen noget mere appetitlig, end hvis det blot havde været en historisk gennemgang af så skete der det, og så skete der det, mener Esben Thoby.

Han er 28 år gammel og er uddannet journalist. Han har været Brøndbyfan siden 1993, hvor hans storebror tog ham med til fodbold.

– Jeg blev forelsket med det samme, og jeg har fulgt klubben tæt lige siden. Jeg har været i udlandet for at støtte Brøndby flere gange, og herhjemme er det vel efterhånden blevet til mere end hundrede udebaneture. Hjemmekampene har jeg kun misset ganske få af de seneste 20 år. Sådan er det at være Brøndbyfan – man bliver dedikeret i en grad, som man ikke ser andre steder her i landet, siger Esben Thoby.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER