Produktionshøjskole holdt de unge til valgilden
BRØNDBY Som altid er Produktionshøjskolen i Brøndby med, hvor det sker.

Også når det kommer til valgdebatter. En stribe unge og friske kandidater til kommunalvalget afholdt den 19. november var mødt op til paneldebat foran en sal fyldt med unge fra Produktionshøjskolen onsdag i sidste uge.

Der var mange gode spørgsmål, og svarene kom da også prompte fra panelet, hvor en blandt andet gav udtryk for, at studievejledningen på skolerne skal prioriteres højere, mens en anden kandidat pegede på, at man kunne låne gode erfaringer fra andre steder, når det kommer til differentieret undervisning. Alle i panelet roste Produktionshøjskolen for at værdsætte og sætte fokus på produktionsfag i rummelighedens tegn så at sige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top