Søndag 22. oktober 2017
Steen Andersen og Enhedslisten i Brøndby
Læs her, hvad Enhedslisten i Brøndby står for politisk
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 6. november 2013, 11:42:58

Spørgsmålene

1)      Hvordan skiller dit parti sig ud helt fundamentalt og ideologisk fra de andre partier? Forklar det i menneskesprog og forsøgt at kom så tæt på den ideologiske kerne som muligt.
1)      Enhedslisten er et parti som er antikapitalistisk, og det er en væsentlig forskel fra andre partier –

Vi er samtidigt revolutionære ( vi tager afstand fra enhver brug af vold ! ) på den måde at vi ønsker et helt anderledes system med staten, som ejer af produktionsmidler, Bankvæsen, Energiforsyning, Offentlig transport  –

 

Vi vil et system hvor ejerskab af jord og fast ejendom godt kan lade sig gøre, i mindre skala, og hvor gevinster ved salg beskattes, med mindre der er tale om køb af ny bolig. –

 

Vi vil ud af EU, alene fordi der er tale om et kapitalistisk og neoliberalt konkurrencemarked, og ikke af nationalromantiske grunde. Vi ønsker et udvidet nærdemokrati på arbejdspladser, forvaltning  med en udpræget kollektiv organisering som det også ses i Enhedslistens partiorganisation – Kort sagt en socialistisk nærdemokratisk model med nordisk temperament og kultur .

 

2)      Hvis man stemmer på dit parti og på dig som spidskandidat, hvad kan man så forvente af forandringer helt konkret i sin dagligdag? Ingen tomme ord 😉 Forklar konkret.

2)       Vi vil ikke samle penge sammen på lager, og vi vil anvende den snævre serviceramme fuldt ud – Vi vil stille Arbejdsklausuler og Sociale klausuler , med kædeansvar , for al handel med varer og tjenester  – og sætte kontrol på at virksomhederne opfylder alle klausuler.

 

Vi vil ikke sænke skatten under nogen omstændigheder  – vi vil hæve dækningsafgift og Grundskyld – sikre at virksomhederne i Brøndby betaler den skat de skal. At der er en tydelig omfordeling fra dem der har til dem der ikke har så meget,  i al skattetænkning.

 

Vi vil skabe kommunale arbejdspladser for arbejdsløse for at sikre genoptjening af dagpengeret –for at sikre at udsatte og sårbare grupper kan tilbydes arbejde som de kan håndtere. Grøn omstilling med langt større ambitioner end nu ( skaber også arbejdspladser)

Nedrivning af forældede skoler , og planering af moderne energieffektive skoler med fuldt moderne

Faciliteter, eks med velfungerende skolekantiner med gratis madordning.

Tydelig adskillelse af børns hverdag med  skole og fritid – særlige lokal aftaler med lærere og pædagoger for at sikre undervisning og fritid baseret på sammenlignelig evidens

 

Vi vil udfordre alle grænser i Kommunal fuldmagten til at skabe offentlig bæredygtig produktion  til egne institutioner.

 

Ansætte en social ombudmand for at sikre sårbare og udsatte gruppers retsstilling og adgang til at klage uden sagsomkostninger .

 

Jævnlig høringer på gaderne –  hvor Enhedslisten bruger tid på at høre  på borgernes forslag og erfaringer.

 

3)      Vælg én mærkesag og forklar konkret, hvordan du og dit parti vil realisere denne i næste periode, og hvorfor denne mærkesag er vigtig for dig og dit parti at få gennemført.

3)      Ungdomsarbejdsløshed  er stigende i Brøndby – nærmer sig 20 % – der skal afsættes særlige uddannelsespuljer til de mest sårbare  – Kontanthjælpsreformen vil skabe yderligere fattigdom og marginalisering af unge som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – Løses ved at iværksætte ovenstående punkter, sammen med særlige uddannelsespladser  i kommunalt regi –

 

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER