Syge børn fik masser af hestekræfter
BRØNDBY Motorsport For Life gav 50 kronisk syge børn en oplevelse i Brøndby

Når noget af det bedste man kan gøre for børn, som lider af kroniske sygdomme, er at give dem en oplevelse, som for en stund kan fortrænge den hverdag, som ellers presser sig på, er der ikke langt fra tanke til handling.

Dét var baggrunden for, at et halvt hundrede børn fra Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital og Foreningen Hjertebørn fik en spændende og opmuntrende lørdag sammen med organisationen Motorsport For Life hos Carglass i Brøndby.

15 forskellige rally og racingteam deltog i arrangementet, som alene havde til formål at give børnene en speciel oplevelse – og dét fik de, fordi det gav børnene lejlighed til at komme helt tæt på kørerne og deres biler og motorcykler.

Fra fjernstyrede modelbiler til ægte rally- og racerbiler, og fra ture i en rally-simulator eller ture i en Ferrari med den fynske racerkører Michael Outzen bag rattet.

DTC-kollegaen og vinder af årets Auto-G DTC-turnering Dennis Lind fra Roskilde var også blandt de kørere, som bidrog til at underholde børnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top