Vilde planer – ingen penge
BRØNDBY Kommunalbestyrelsen vil gerne give mulighed for et nyt center i stedet for Brøndby Strand Centrum, men der er stadig ikke fundet nogen, der gerne vil betale for projektet. Af Jesper Ernst Henriksen

Brøndby Kommune har haft dialog med ejendomsudviklingsselskabet Rescale om fremtiden for Brøndby Strand Centrum. Firmaet er kommet frem til, at det gamle centre skal rives ned, og der i stedet skal bygges et helt nyt og noget større center. Sammen med et butikscenter skal der også bygges et sundhedscenter, hvor praktiserende læger og nogle speciallæger kan arbejde sammen. Der skal også være plads til aktiviteter for borgerne, for eksempel minigolf eller et træningscenter. Rescale har fået lavet nogle fine arkitektskitser til, hvordan sådan et samlet centre kunne se ud. Tegningerne og planerne ligger inden for de muligheder for byudvikling, som kommunen allerede har vedtaget, men nu har man altså godkendt nogle nye ideer. Der er bare et enkelt problem. Ind til videre er der ikke fundet en investor, der vil betale for udviklingen af Brøndby Strand Centrum. Derfor siger Ib Terp (S) også selv, at det nok ikke er lige med det samme, at vi kommer til at se en udvikling af centret.

– Der er mange ting, der skal falde på plads på den rigtige måde, for at det her kan blive til noget. Men de nuværende ejere er positive overfor en udvikling, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top