14,8 millioner kroner vundet i Glostrups Føtex
GLOSTRUP Måske var det under julegaveindkøbene, at der også røg en Onsdags Lotto-kupon i tasken?

I hvert fald har en spiller hos Føtex i Glostrup Shoppingcenter vundet over 14 millioner kroner.
Den største gave er at give, siger man som bekendt. Og hvis tesen om, at Onsdags Lotto-kuponen er købt midt i julegaveræset, så har det da i hvert fald været en indkøbstur, der har betalt sig.
14.889.744 kroner. Så mange millioner venter på at høre fra en spiller, der på sin kupon har alle seks vindertal på række, og som også havde heldet til at udløse SuperPuljen.
SuperTallet var nemlig kugle nummer seks – en kugle som også var blandt de seks vindertal.
Den heldige kupon er en Lyn Onsdags Lotto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top