Lørdag 21. oktober 2017
Foto: Glostrup Samlingen.
Den gamle hulvej i Glostrup
GLOSTRUP I gamle dage benyttede Hvissingeborgerne stiforbindelsen (Hvissingestien) på vej til kirken i Glostrup.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 19. december 2013, 11:36:35

Af Tom Jeppesen og Henning Lundemann på Glostrup Samlingens vegne.

Samtidig brugte Glostrupbørnene den samme sti på vej til Frederik d. IV’s rytterskole i Hvissinge. Rytterskolen blev taget i brug i 1722. Skolen skulle dække Glostrup, Ejby og Hvissinge.
Som årene gik blev en skole i Glostrup diskuteret, og i 1876 blev en skole på Østervej taget i brug og den var i funktion i 26 år. Den blev i 1902 afløst af Glostrup Kommuneskole på Skolevej som fungerede indtil 1991.
Efter at Kommuneskolen var taget i brug, benyttede  Hvissingebørnene   stien, hvis de efter underskolen ville tage realeksamen i Glostrup.
Hvissingestien blev også benyttet af folk som havde et hurtigt ærinde i Hvissinge. Stien blev benyttet så sent som 1950 da Langagervej blev taget i brug.
Hvissingestien havde et forløb som almindelig sti fra udkanten af Hvissinge ved Leragergård igennem det senere villaområde Flemager/Ravnager over markerne hvor nu Langagervej ligger, til Nørre Alle’ hvor stien gik videre syd for Rønvej og krydsede Heggelunds Alle’  og hvor der endnu ved Højbovej anes stiens tidligere eksistens. Derefter over Skolevej til stedet hvor Solvangsvej og Kochsvej mødes. Herefter gik den som hulvej igennem den nuværende kirkegård til Østervej. Billedet viser hvordan hulvejen gik igennem Kirkebakkegårds jord til Østervej.

Kilde: Med tårn og tinde, Ejvind Tofte.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER