Torsdag 17. august 2017
Nu er det snart slut med at skure, skrubbe og bruge skrappe afkalkningsmidler for at fjerne kalk fra fx badeværelset. Forbrugerne vil også opleve at få blødere tøj efter vask uden tørretumbling og skyllemiddel.
Blødt vand til alle i Brøndby
BRØNDBY Brøndby Kommune og HOFOR har besluttet at igangsætte et forsøg med at fjerne kalken fra vandet fra Brøndbyvester Vandværk, som kan blive landets første vandværk med blødgøring
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. januar 2014, 09:55:12

Hårdt vand med stort kalkindhold er et problem for borgerne, miljøet og økonomien. Det bløde vand vil derimod gavne både borgernes pengepung og miljøet, siger udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune, Vagn Kjær-Hansen:
– Kalk er besværligt. Det vil være en lettelse, hvis vi i Brøndby kan slippe for besværet med at fjerne kalk fra fliser, vandhaner, kaffemaskiner og andre husholdningsapparater. Samtidig sparer vi miljøet for de kemikalier, som vi bruger for at holde kalken nede.
Hårdt vand er vand med meget kalk i, og i Brøndby og Københavnsområdet er vandet særlig hårdt. Hårdt vand er et problem for både husholdninger og virksomheder. Det viser flere repræsentative kundeundersøgelser, foretaget i Brøndby og København.
– Det er irriterende, synes borgerne. Og også dyrt og skadeligt for miljøet, siger Vagn Kjær-Hansen.
Kalken betyder for eksempel, at vaskemaskinernes levetid nedsættes. Derfor indkøber erhvervsvirksomheder og boligforeninger i stigende grad afkalkningsanlæg for at de skal holde længere. I hjemmene bruger en del borgere afkalkningsmidler eller putter mere sæbe i på grund af kalken.
Det skader miljøet, fordi kalkfjerningsmidlerne er skrappe sager.

Uden afkalkning
Bruger man ikke afkalkning, skal der bruges unødig megen energi, når de tilkalkede maskiner skal varme vandet op. Tilkalkede maskiner går ofte hurtigere i stykker.
– Vi vil gerne spare borgerne for det besvær og de udgifter, siger Vagn Kjær-Hansen.
– Jeg har netop smidt et blandingsbatteri ud fra mit badekar. Det var kun 15 år gammelt, og termostaten var ødelagt indvendigt af kalk. Måske kunne det have fungeret længere, hvis jeg havde skruet det af og afkalket det en gang imellem, men hvem gør det? Jeg ser frem til at HOFOR fjerner kalken, så vi slipper for problemerne med kalken.

Anlæg fjerner kalken
Disse forhold er baggrunden for, at Brøndby Kommune nu har besluttet, at forsyningsselskabet HOFOR kan etablere et blødgøringsanlæg på Brøndbyvester Vandværk som et forsøg.
– Vi kan med en ret simpel metode fjerne en stor del af kalken, så det hårde vand her i Brøndby og resten af hovedstadsområdet bliver lige så blødt som i Vest- og Midtjylland. Det koster lidt, men besparelsen for forbrugerne er større end udgiften. Og også for miljøet og samfundsøkonomien er det bløde vand et klart plus, siger Per Jacobsen, teknisk direktør i HOFOR og understreger at smagen af vandet vil være uændret:
– Vi tilsætter ikke noget, men fjerner bare en stor del af kalken, så vandet bliver lige så blødt som for eksempel i Jylland, forklarer Per Jacobsen.

Godt for pengepungen
Besparelserne fremkommer blandt andet, fordi sæbeforbruget reduceres, man slipper for at købe kalkfjerningsmidler og husholdningsmaskinerne holder længere og bruger mindre strøm, når de ikke kalker til.
HOFOR forventer, at blødgøring vil blive indført på alle HOFORs vandværker i hovedstadsområdet og på Sjælland, når erfaringerne i Brøndby er evalueret. I Brøndby forventer HOFOR at kunne levere blødt vand allerede fra ultimo 2015, når blødgøringsanlægget er etableret.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.