Mandag 23. oktober 2017
Eva Boring Petersen ny lokal formand for naturforening
BRØNDBY Eva Boring Petersen er blevet valgt til ny formand for Danmarks Naturfrednings-forening i Brøndby Kommune i november 2013.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. januar 2014, 13:26:36

Det er en vigtig forening at støtte. Sådan mener Eva Boring Petersen om Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for naturen og et bedre miljø i Danmark. Der er en lokalforening i alle landets kommuner, hvoraf der er 638 medlemmer i Brøndby.
– Vi er aktive ved den årlige affaldsdag, hvor der samles affald ind i kommunen, forklarer Eva Boring Petersen på 68 år.
Hun fortæller, at der hver mandag kl. 9 er slentretur på cirka 2,5 time i et naturområde.
På slentreturen mødes cirka 20-40 friske folk til en hyggelig tur med indlagt kaffepause.
– Det er svært at få nye i bestyrelsen, forklarer Eva Boring Petersen dog.
– Vi er en bestyrelse på seks personer, og gennemsnitsalderen er høj. Jeg har været i bestyrelsen i fire år, og da den seneste formand ville gå af, har jeg taget tjansen. Da jeg blev pensionist startede mig og min mand på mandagsturene og er meget glad for at være en del af denne gruppe.
Nye medlemmer er meget velkomne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER