Glad for at bo i Danmark og glad for at betale skat
DEBAT Af Lise L. Loft, Ahlmanns Alle 9, st. th. i Hellerup En kæmpe tak til Glostrup Hospitals Øjenafdeling, hvor jeg har været til konsultation to gange i uge 2. Fik en helt igennem venlig, professionel og omhyggelig behandling.  Følte mig hørt og forstået og mødt med respekt. Tænk at bo i et land, hvor der […]

Af Lise L. Loft, Ahlmanns Alle 9, st. th. i Hellerup

En kæmpe tak til Glostrup Hospitals Øjenafdeling, hvor jeg har været til konsultation to gange i uge 2.
Fik en helt igennem venlig, professionel og omhyggelig behandling.  Følte mig hørt og forstået og mødt med respekt.
Tænk at bo i et land, hvor der er så gode faciliteter og fantastiske fagfolk. Og så er det tilmed både min ret som borger, og det er gratis.  Jeg tog derfra fuld af taknemmelighed over at bo i Danmark, og overfor både læger, sygeplejersker, assistenter og de tre overlæger, på Glostrup Øjenafdeling, som tog mig og mit problem alvorligt.   Tak.
Den seriøsitet personalet behandlede mig og mit problem med, er jeg meget taknemmelig for.  Hele vejen igennem fra personer i informationen, lægesekretærer, sygeplejersker, assistenter og lægerne Michael, Annuk, Danielle og endnu en læge, hvor jeg ikke fik fat på navnet, gav mig oplevelsen af, at man lyttede til mig, tog mig alvorligt og meget gerne ville hjælpe mig.  Annuk (personale, red.) gav sig god tid til at demonstrere øjets opbygning og forklare mig mulighederne og evtl. problemer ved en operation, og det hjalp mig til at tage en beslutning på mine præmisser, som jeg er virkelig tilfreds med i dag.  Tak til alle for den helt fantastiske venlighed og hjælpsomhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top