Lokale Glostrup-advokater: Stridigheder om arv kan undgås
GLOSTRUP Hver tiende dansker har oplevet, at de skal slås med forældre, søskende eller slægtninge, når de skal arve, viser en undersøgelse fra advokatkæden Advodan, der ligger i Glostrup også

Arvingerne sloges og børnene taler ikke sammen mere, fordi der opstod jalousi og uenighed om bodelingen.
Nogenlunde sådan lyder de samlede kommentarer fra en undersøgelse, hvor advokatkæden Advodan, også bosat på Glostrup Torv, har spurgt 1.000 gifte danskere med børn om deres brug af testamenter samt erfaringer med at arve. Her oplyser hver tiende direkte, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag.
Men en stor del af disse problemer kunne undgås, hvis danskerne ville interessere sig lidt mere for, hvem og hvordan de efterladte skal arve, når man dør.
For 84 procent af de adspurgte har ikke noget testamente, og over halvdelen ved ifølge undersøgelsen ikke, hvor meget deres børn ifølge loven skal arve, når der ikke er noget testamente.
– Vi lever som om, vi aldrig skal dø. Derfor er vi for dårlige til at sikre vores efterladte, og den manglende interesse og uvidenhed på området er også medvirkede årsag til, at der opstår stridigheder blandt de efterladte, siger Poul Jost Jensen, advokat med speciale i arveloven hos Advodan i Glostrup.

Sikrer ægtefælle
– Men det er vigtigt at sikre sin ægtefælle og børn bedst muligt, når man ikke er her længere. Og vi ved jo ikke, om det er i morgen eller om 30 år. De fleste tror, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, men det er som regel ikke nok, forklarer Poul Jost Jensen og henviser til, at arven skal deles mellem den efterladte og fælles børn, når der ikke er lavet et testamente.
– Det er ikke sikkert, at man har råd til at blive siddende i huset, hvis man skal dele med sine børn. Og er de mindreårige, bliver pengene låst på en konto, til børnene er myndige. Man kan så vælge at sidde i uskiftet bo, men det har en lang række begrænsninger. Så er det nemmere på forhånd at lave et testamente, hvor man tager højde for sådanne eventuelle problemstillinger for at sikre sine efterladte bedst muligt, siger Poul Jost Jensen, der særligt opfordrer sammenbragte familier til at få lavet et testamente.
– Arvereglerne, når man er gift, tager ikke højde for den måde, vi lever på i dag med ex-koner, papfædre og delebørn. Så der kan være mange bristede forventninger og skæbner, når der ikke er lavet et testamente.

Forældede testamenter
Ifølge undersøgelsen er 65 procent af danskernes testamenter oprettet før 2008, hvor arveloven blev ændret sidste gang.
– Lovændringen betød, at der kom en lidt mere ligelig fordeling mellem børn og efterladt ægtefælle, så man bør som minimum gå sit testamente igennem for at sikre, at de efterladte kan få det, som man har tiltænkt dem, påpeger Poul Jost Jensen.
Der er ingen lovkrav om, at man skal bruge en advokat til at lave et testamente, og der findes på internettet mange gratis skabeloner, som man kan tage udgangspunkt i.
Langt de fleste danskere vælger dog at bruge en advokat for at sikre, at testamentet lever op til ens ønsker og er juridisk i orden.

Det siger undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i september 2013 af Epinion for advokatkæden Advodan.
Der er spurgt 1.000 gifte danskere med børn fordelt med cirka 200 interviews i hver af landets fem regioner.
10 procent oplyser, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag. Det dækker over alt fra hvor meget halvsøskende arver, uenighed om bodeling mellem søskende, skifte med særbørn, jalousi, skænderi, splittede familier mm. 84 procent af de adspurgte har ikke testamente. 46 procent mener direkte adspurgt, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, og 24 procent har slet ikke overvejet et testamente.
Ud af de 16 procent, som har et testamente, er over halvdelen (65 procent) oprettet før 2008, hvor arveloven senest blev ændret. De bør derfor efterses, så de efterladte får det, som de oprindelig er tiltænkt.
Danskerne kender ikke arveloven. Af dem, som ikke har testamente, ved 60 procent ikke, hvor meget af den fælles formue, de skal dele med deres børn. Kun 40 procent ved, at når man har børn, skal man dele halvdelen af arven med dem, når ægtefællen dør, med mindre at der er lavet et testamente. 25 procent tror direkte adspurgt, at de arver det hele.
91 procent tror fejlagtigt, at de kan blive gift, når de sidder i uskiftet bo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top