Udvalgsformand i Brøndby: Langsom-zoner ved skoler er en god idé
COLOURBOX1018535.jpg
Langsommere zoner til glæde for skolebørnenes sikkerhed kan være nemmere at realisere måske, nu hvor ministeren viser åbent sind for langsommere zoner. Foto: Colourbox.
BRØNDBY Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) tager mod forslag fra kommuner om at gøre det billigere og mindre bøvlet at lave zoner med fartgrænser på 30 kilometer i timen. Langsomme zoner i Brøndby er en god idé, mener udvalgsformand

– Det er en spændende idé at se på muligheden for at udvide brugen af lokale hastighedszoner, og jeg vil drøfte den med justitsministeren, skriver Pia Olsen Dyhr i en mail til dagbladet Politiken.
Hun fremhæver, at Færdselssikkerhedskommissionen i sin seneste handlingsplan anbefaler »at give kommunerne bedre mulighed for at indføre lokale hastighedszoner ved en revision af det gældende cirkulære«.
Zoner med 30 kilometer i timen kræver bump for at virke. Transportministeriets eget arbejdspapir ’Sikkerhed og tryghed på cyklen’ konkluderer, at zonerne mindsker risikoen for personskade hos cyklister, men at etablering af dem »kan være omkostningstungt for kommunerne«.
Zonerne kan ikke bare etableres ved at sætte skilte op – der skal også være bump eller andre fartdæmpende foranstaltninger. Men i vores nabolande er zonerne langt mere udbredt. Den første af slagsen blev etableret allerede i 1983 i Hamburg-forstaden Buxtehude, og i de seneste år er det gået rigtig stærkt, især i England, hvor cirka tre millioner mennesker bor i zoner med 30 kilometer i timen.
Vagn Kjær-Hansen er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby.
– Jeg synes, det giver rigtig god mening at begrænse hastigheden omkring skolerne, siger han.

Færre bilafleveringer
Vagn Kjær-Hansen peger på, at der er mange forældre, også i Brøndby, som kører sine børn i skole omkring kl. 8, og samtidig mange børn som går eller cykler i skole.
– Det giver tæt trafik omkring skolerne, og de fleste kører heldigvis forsigtigt. Nogle forældre synes ikke det er trygt at sende børnene afsted på cykel, og så kører de børnene i skole i bil. Det øger desværre biltrafikken til skolerne, siger SF-formanden.
En hastighedsgrænse på 30 kilometer i timen kan ifølge ham gøre det mere trygt at cykle i skole.
– Det vil forhåbentlig få nogle forældre til at droppe bilen, og på den måde bliver trafikken mindre. Resultatet kan være en god cirkel, hvor endnu flere føler det trygt at cykle i skole, og endnu færre bruger bilen.

Cyklister til kamp
Ude omkring Brøndbys og landets grænser er kampe for de langsommere zoner i fuld gang. Cyklistforbundet og 66 andre europæiske ngo’er er således gået sammen i European Citizen’s Initiatives ’30 km/h – making streets livable’ for at samle underskrifter for en EU-fastlagt 30 km/t.-grænse i byernes boligområder.
Og EU-parlamentet vedtog i 2011 en anbefaling til landenes myndigheder om at arbejde for flere 30 km/t.-zoner. Men herhjemme sker der ikke meget, og det kritiseres af blandt andet Cyklistforbundet.
– Danmark er på dette punkt bagud, selv om brug af 30 km/t.-zoner er en samfundsøkonomisk billig vej til større trafiksikkerhed for ikke mindst de svage trafikanter. Og 30 km/t.-zoner i boligområder og omkring skoler vil ikke gå nævneværdigt ud over den faktiske transporttid for bilister, påpeger Jens Loft Rasmussen, direktør i forbundet over for Politiken.
Ifølge professor Hermann Knoflacher fra Wiens teknologiske universitet er der ni gange så stor sandsynlighed for, at en fodgænger dør, når han eller hun rammes med 50 kilometer i timen., som hvis farten er 30 kilometer i timen.
Reglen om, at man herhjemme skal have et bump for hver 75 meter i en 30 kilometer i timen-zone, er ifølge Odense, København og Frederiksberg Kommuner den nok væsentligste forhindring for at etablere flere af sådanne zoner. I Tyskland, Sverige, Holland og Belgien behøver man kun at lave et bump for hver 150 meter – og kan altså på dette område få dobbelt så meget trafiksikkerhed for pengene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top