Vallensbæks formand varsom med skilte
VALLENSBÆK Vi er generelt positive overfor at se på, hvilke boligområder der er plaget af meget høj fart, ligesom vi også er opmærksomme på farten ved vores skoler, siger udvalgsformand Katja Lindblad.

Katja Lindblad er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vallensbæk, og den konservative politiker peger på, at kommunen allerede nu sætter farten ned på Vallensbæk Strandvej med bump på vejen, om anlægget endnu ikke er færdigt. Også tavler, hvor hastigheden lige nu sættes ned til 40 kilometer i timen i morgen og eftermiddagstimerne, hvor børnene går til og fra skole, kommer op.
– Samtidig har vi allerede sat en pulje af til trafiksikkerhedssforanstaltninger i budget 2014, hvor grundejerforeningerne kan søge, forklarer Lindblad.
Derudover har kommunen lavet forsøg med Nøddebostien, hvor farten dæmpes med tre hold chikaner for at sætte farten ned. Alle projekterne er sket i samarbejde med politiet.
Om ministerens åbne sind over for langsomme zoner siger Katja Lindblad:
– Vi er generelt positive overfor konkrete indsatser og forsøg med 30 km/t, som kan hjælpe bestemte og særligt udfordrede områder. Men vi skal også være varsomme med at plastre hele kommunen til med skilte, og som er umulig at komme igennem. Vi er en forstadskommune med mange billister og familier, som skal rundt samtidig med, vi skal afhjælpe fart og støj.
Lindblad siger, at hun imødeser en kommende lov med åbent sind, og understreger at alle ændringer skal ske i samarbejde med grundejerforeninger, boligforeninger og borgerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top