Antorini besøgte Brøndby på sex-uge
Undervisningsminister-Christine-Antorini-S_BLJ_8007.jpg
Her Christine Antorini i midten. Foto: Brian L. Jensen.
BRØNDBY Ung Uge Sex og undervisningsministeren satte torsdag i Brøndby fokus på grænser i seksualundervisningen på landets ungdomsuddannelser

Undervisningsminister Christine Antorini deltog torsdag i seksualundervisningen på Social- og Sundhedsuddannelsescentret i Brøndby. Det skete i forbindelse med Sex & Samfund seksualundervisningskampagne på ungdomsuddannelserne, der i år satte fokus på ’grænser’. I år rykker Ung Uge Sex for første gang også uden for klasselokalet.
– Det er nu, at de unge har travlt med at ’opfinde’ sig selv og med at reflektere over, hvem de vil være, og hvordan de vil være. Uge Sex er en stærk ramme til at arbejde med at styrke elevernes erkendelse af egne grænser og forståelse for andres og kan gøre en stor forskel, når det handler om at sikre trivsel i unges liv, siger projektleder i Sex & Samfund, Morten Emmerik Wøldike.
– Alle børn og unge skal i seksualundervisningen forholde sig til, hvor deres egen grænse går, og hvordan de bedst kan respektere andres grænser. Med dette års Uge Sex styrker Sex & Samfund arbejdet med netop grænser, relationer og trivsel. Det er et godt initiativ, som kan skabe grobund for vigtige debatter og læring i både grundskole og på ungdomsuddannelser, siger børne- og ungeminister Christine Antorini.
Torsdag skulle elever på skolens grundforløb på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse blandt andet arbejde med ’Sex på spil’ – et online-spil om lyst, grænser og seksualitet. Undervisningsministeriet har via Tips- og Lotto-midlerne støttet udviklingen af spillet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top