Lørdag 24. juni 2017
Foto: Flemming Schiller.
– At så mange er mødt op må da gøre et indtryk
VALLENSBÆK Torsdag den 6. februar mødte cirka 60 lokale borgere op for at møde borgmesteren og anlægsdirektøren fra BaneDanmark til en snak om broen ved Vallensbæk Sø. Og det blev hedt
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. februar 2014, 13:25:29

Der var mange, der var mødt op for at høre borgmester Henrik Rasmussen (K) og anlægsdirektør ved BaneDanmark Jan Schneider-Tilli, da de torsdag d. 6. februar gav deres forskellige meninger til kende om den kommende bro ved Vallensbæk Sø.
Folkebladet havde inviteret til borgermøde om jernbanen, så borgerne kunne lufte deres holdninger og få svar på eventuelle spørgsmål.
Første mand, der fik ordet, var Jan Schneider-Tilli:
– Jernbanen kommer til at ligge et par meter højere end motorvejen, der løber her langs søen, og så kommer den til at slå et slag ind over søen for neden og gå hen over motorvejen dernede. Den bliver en stejl bro, da den skal stige meget. Med disse ord indledte anlægsdirektør Jan Schneider-Tilli sin tale ved borgermødet om den kommende bro ved Vallensbæk Sø, og mens han pegede på sit store medbragte kort, fortsatte han:
– Kontrakten med firmaet, der skal stå for denne del af det store projekt, blev underskrevet i december, og vi er derfor ikke færdig med at detailplanlægge, så der kan godt komme enkelte ændringer.
Mange af de fremmødte var bange for, at støjen fra den kommende bro og motorvejen til sammen vil blive så kraftig, at det bliver meget svært at bo og opholde sig i området omkring Vallensbæk Sø. De har derfor svært ved at forstå, at jernbanebroen ikke skal støjsikres. En bekymring, Jan Schneider-Tilli sådan set godt kan forstå, men på den anden side er det ikke ham og BaneDanmark, der træffer beslutning om dette:
– Det er ikke noget, vi beslutter. Der er helt bestemte regler for, hvornår fx jernbaner skal støjsikres. Det er ikke regler, Naturstyrelsen tager sig af, og vi må så bare følge reglerne. Og så vil jeg også godt sige, at der har været nogle, der har troet, vi selv har foretaget støjvurderingerne. Det har vi ikke. Vi har haft uvildige firmaer til det. Så det er heller ikke noget, vi bestemmer over, sagde Jan Schneider-Tilli, og sluttede af med ordene om, at både han og resten af BaneDanmark blot handler i overensstemmelse med de beslutninger, politikerne træffer:
– Vi er embedsmænd, der er sat til at udføre en opgave, som andre, nemlig politikerne, har ansvaret for.

I kunne godt, hvis I ville
Borgmester Henrik Rasmussen (K) var ikke enig i Jan Schneider-Tillis udlægning af BaneDanmarks opgave:
– Jan, det at så mange er mødt op her i dag, må da et eller andet sted gøre indtryk på dig. Det er altså ikke rigtig, når du siger, I bare er embedsmænd. Byggeriet sker på baggrund af jeres beregninger, og de indtryk, du får her i dag, kunne du tage med videre og gøre noget ved det, sagde borgemester Henrik Rasmussen (K) og fortsatte:
– Det undrer mig helt ærligt, at man kan standse metrobyggeriet i København på grund af støj i anlægsperioden. Hvad med os? Her bliver ikke tale om støj kun i anlægsperioden, men også i driftsperioden. Det er da mærkeligt.
Ud over de forventede støjgener fra den kommende togtrafik, mente borgmester Henrik Rasmussen også, at der er et problem i forhold til de naturmæssige konsekvenser:
– Vi er i den grønne kile. Det er jo nærmest et helligt område i rekreativ forstand, og det vil man ødelægge med sådan en bro. Det forstår jeg altså ikke, sluttede borgmester Henrik Rasmussen (K) sit oplæg af med.
Spørgsmålene fra tilhørerne
Efter anlægsdirektøren og borgmesteren var det tid til, at de fremmødte fik ordet.
Første spørger, var Nørgaard, der undrede sig over, at borgerne i Vallensbæk skal vise samfundssind i forhold de godstog, der skal køre på den nye jernbane.
Til det svarede Jan Schneider-Tilli:
– Det er altså ikke kun godstog, der kommer til at køre her. Den nye jernbane skal også gøre det lettere at pendle fra og til København, og så er der time-modellen, der skal forbinde landsdelene.
Derpå ville Ulla Ingolf gerne høre, om det er BaneDanmark, der selv foretager støjmålingerne.
Jan Schneider-Tilli svarede:
– Nej, det har vi eksterne firmaer til. De foretager uvildige undersøgelser, der lever op til internationale standarder.

Støjen kan koste
Lene Veng var næste spørger, og hun var meget bekymret for den øgede støj:
– Som du kan høre, er der støj lige nu, og der er støj hele tiden. Vi bliver syge af den øgede støj, og i det lange løb, tror jeg, det kommer til at koste mere med vores støjrelaterede sygdom.
Hertil svarede Jan Schneider-Tilli:
– Det er altså ikke os i BaneDanmark, der bestemmer, hvorvidt der skal støjsikres eller ikke. Det er Henrik og hans politiske kolleger.
En holdning borgmester Henrik Rasmussen (K) ikke var enig i:
– Det er abekast, Jan. Jeg tror, Folketingets Transportudvalg godt kunne tænke sig at vide, at de beregninger, der er foretaget, taler om en anslået støj. For så ville de ændre holdning. Det er jeg sikker på.
Leif Sørensen ville gerne vide, hvor mange tog i timen, der kommer til at køre på den nye jernbane.
– Seks passagertog og to godstog i timen svarede Jan Schneider-Tilli, og tilføjede:
– Det bliver nok mindre om aftenen og natten.

Hvor går grænsen?
Et par gange i løbet af mødet talte Jan Schneider-Tilli om en grænseværdi for støj på 64 decibel. Den grænse ville Leif Sørensen gerne høre noget mere om:
– Nu siger du 64 decibel. Er grænsen ikke lavere i grønne områder?
– De 64 decibel gælder områder med beboelse og institutioner. I grønne områder er grænsen 58 decibel fortalte  Jan Schneider-Tilli. En af de sidste, der fik ordet, var Anne Marie Jensen, der sagde:
– Vi havde nok håbet, at med både motorvejen og den kommende, så ville man støjsikre det hele, men nej, sådan skulle det ikke være. Det er ærgerligt.
Til det svarede Jan Schneider-Tilli:
– Jeg kan virkelig godt forstå jer. Men det er altså ikke os, der træffer beslutningerne.
Borgermødet varede en time.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.