Torsdag 20. juli 2017
Steen Mejlgaards mange udlandsrejser er tydelige i form af alle de eksotiske genstande på kontoret hos Glostrup Apotek. Foto: MO.
Medicin til alt fra Vestegns- borgere til næsehorn
GLOSTRUP Apoteker Steen Mejlgaard fylder 70 år i dag, 12. februar, og Folkebladet har taget en snak med manden, der har prøvet næsten alt i branchen og stadig går forrest
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. februar 2014, 13:28:16

Steen Mejlgaard er en rolig mand. En mand med forstand på apotekerbranchen, og hvad det vil sige at drive forretning og servicere kunder.
Det var da også bag disken, at Steen Mejlgaard, der fylder 70 år den 12. februar, startede sin karriere på Vordingborg Apotek i 1968.
Siden da har tingene taget fart, og Steen Mejlgaard kan nu glæde sig over, at glæden for faget fortsat er drivkraften, der dagligt motiverer ham til at møde op på Hovedvejen i Glostrup, hvor det lokale og gamle apotek har ligget i over 100 år.
– Jeg er så heldig at have dygtige mennesker omkring mig og en fantastisk souschef. Arbejdsmiljøet betyder meget for den service, vi tilbyder kunderne i døgndrift, og jeg er stolt af alle mine ansatte, der yder sådan en stor indsats, siger Steen Mejlgaard.
Det har da ifølge ham også altid været vigtigt at have det godt med sine ansatte.
– Branchen er så spændende, og det skal gerne smitte af på os alle sammen.
I dag leder Steen Mejlgaard også en afdeling, hvor der produceres specialmedicin til landets apoteker og en anden hvor der fremstilles dosispakket medicin. En stor virksomhed med i alt 80 medarbejdere og mange specielle opgaver.
– Jeg husker engang, hvor vi blev bedt om at levere fertilitetsmedicin til et næsehorn i Zoologisk Have. Næsehornet havde problemer med at blive gravid, og vi leverede medicin, der gjorde, at der i sidste ende kom et lille næsehorn til verden.

Billigst og bedst
Missionen er stadig klar for Steen Mejlgaard.
– Vi skal altid levere den bedste og billigste løsning til borgeren, der kommer ind på apoteket. Og i den proces er rådgivning og service vigtige ting.
Steen Mejlgaard har været forgangsmand i Danmark for at udvikle medicingennemgang for borgerne og udvikle robotpakning af medicin i dagsdoser. Altså medicin leveret til borgeren og opdelt efter, hvilke piller der skal tages på bestemte tidspunkter  oge dage. Alt sammen inddelt kronologisk i små poser.
– Vi tager gerne ud på plejehjem og gennemgår en ældre borgers medicin. Måske vi har et godt råd, som borgeren kan tale med sin læge om. Generelt betyder denne service meget for både borgeren og os, der jo bliver efteruddannet i medicingennemgang og meget andet, siger Steen Mejlgaard.
Hans hverdag er i dag fuldt booket af faglighed og rejser.
Asien og resten af verden er ofte besøgssteder for Steen Mejlgaards mange forretningsrejser, ligesom også udlandet trækker i apotekerens fritid.
– Jeg rejser meget, og på min fødselsdag skal vi jo til Tanzania. Min søn er rejsearrangør med speciale i Afrika, og vi har ofte   rejst i der, men bliver aldrig trætte af dyrene og den fantastiske natur.
Folkebladet ønsker Steen Mejlgaard tillykke med de 70 år.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.