Lørdag 19. august 2017
Brøndby Gymnasium halveres i elever ved syv i karaktersnit
BRØNDBY Rektor Pia Sadolin fortæller i denne uges Folkebladet, hvad det vil betyde for Brøndby Gymnasium, hvis et politisk forslag om et syvtal i karaktergennemsnit som adgangskrav vedtages.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. marts 2014, 14:21:18

Det er svært at svare på, men antaget at adgangskravet blev på et syvtal i karaktergennemsnit, og at det også ville gælde de private gymnasier, så ville Brøndby Gymnasiums antal elever blive halveret ligesom i øvrigt Ørestad Gymnasium.
Sådan lyder vurderingen fra rektor Pia Sadolin på Brøndby Gymnasium.
Det er dog i uddannelsesdebatten også vigtigt og ifølge Pia Sadolin måske endda allervigtigst at fokusere på de unge, der udgør en gruppe på cirka 20 procent, der cykler rundt i systemet for til sidst helt at falde ud.
– Hvis man mener, det kan lokke flere unge til og samtidig mindske frafaldet på mere end 50 procent at lave adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne på karakteren 2 (Enhedslistens forslag, red.) i udvalgte fag, ja, så synes jeg sådan set, det er fornuftigt ud fra den betragtning, at mange faglærte i dag skal vide en masse om fysik og matematik, eksempelvis elektrikere, mekanikere og andre for at kunne udøve deres fag. Dermed siger det også sig selv, at der naturligvis bør være mindstekrav til optagelse på en gymnasialuddannelse. Spørgsmålet er så, om det skal være det samme karaktergennemsnit, eller om det skal være højere, siger Pia Sadolin.

Bredt og bedst
En gymnasial uddannelse er en boglig, almen uddannelse, forklarer Pia Sadolin.
– Den skal tiltrække bredt og samtidig være for de bedste. Den skal være studieforberedende til de videregående uddannelser, både lange og mellemlange. At kræve af de unge, der søger ind på den gymnasiale ungdomsuddannelse, at de skal kunne læse og skrive, regne og tale engelsk på et vist niveau synes ikke urimeligt. Spørgsmålet er fastsættelse af niveauet, siger Pia Sadolin og peger aktuelle tal for elever optaget i 2012 med karakterer i dansk og matematik under 7.
De fordeler sig ved, at tallet for HF er 74 procent, HHX er 50 procent, HTX er 46 procent og endelig STX (gymnasiet, red.) er 37 procent.
– Det siger sig selv, at karakteren 7 ville udelukke rigtig mange elever fra en gymnasial uddannelse og udgøre en decideret katastrofe for HF, konstaterer Pia Sadolin og siger:
– På Vestegnen ville billedet være dystert.
Vestegnen ligger på en højere procentdel elever under 7. Til gengæld siger tallene ikke noget om, hvor langt fra 7, eleverne under 7-gennemsnittet ligger.
– Min vurdering og erfaring er, at gennemsnittet for disse elever ligger på lidt over 6 i STX og at HF-eleverne ligger lavere, omkring 5. På baggrund af ovenstående ville en mulig adgangsbegrænsning til de gymnasiale uddannelser være 5,5.
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står hårdt på 7, mens Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke har låst sig fast, men taler om et tal mellem 4 og 7. Regeringen, SF og Enhedslisten har ikke en fælles holdning, men Enhedslisten har som det eneste parti foreslået, at adgangskravene skal være ens mellem alle uddannelserne og derfor ligge på 2 som foreslået for erhvervsuddannelserne.

Udfordringer
Grundlæggende har man på Vestegnen en udfordring med blandt andet en større andel af unge med anden etnisk baggrund.
– I forhold til gymnasiesøgningen er der blandt de unge på Vestegnen en tendens til at dyrke hovedstadsgymnasierne i centrum, siger Pia Sadolin.
Hun forklarer, at det det især er de ressourcestærke unge, der tager til centrumgymnasierne – dem med 7 og derover.
– Hvis ikke Vestegnsgymnasierne kan tiltrække med særlige profiler som idræt, medier eller noget helt tredje er konkurrencen med København meget vanskelig. For Brøndby Gymnasium ville en adgangsbegrænsning på 7 betyde, at en væsentlig procentdel af vore nuværende elever ikke ville være blevet optaget. Det ville være rigtig ærgerligt, mener Pia Sadolin.
Ikke mindst ifølge hende fordi en nylig offentliggjort undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at Brøndby Gymnasium løfter sine elever særdeles tilfredsstillende i forhold til deres socio-økonomiske baggrund.

Parat til uddannelse?
Pia Sadolin mener, at uddannelsesparathedsvurderingen som grundlag for optagelse på ungdomsuddannelserne er vigtige
– Den udtrykker ud over et karakterniveau, den unges interesse i og motivation for den ansøgte ungdomsuddannelse og er derfor et uundværligt, kvalitativt supplement til den kvantitative vurdering baseret på karaktererne, siger Sadolin og forklarer, at især for drengene er uddannelsesparathedsvurderingen et vigtigt bedømmelsesgrundlag. – Mange af dem er først ret sent kommet i tanke om, at de da for øvrigt gerne ville videre i en ungdomsuddannelse. Skulle deres karakterer alene danne grundlag for optagelse, risikerer vi en yderligere skævvridning af den kønslige fordeling mellem ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.
– For mig og se handler det her ikke om, hvorvidt de unge vælger den ene eller den anden uddannelse, men at de vælger uddannelse.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.