Onsdag 18. oktober 2017
I første omgang er der produceret 2200 flasker af den nye øl, Egtvedpigens Bryg, fra Skands Bryggeri. Foto: Heiner Lützen Ank.
Brøndbybryggeri brygger øl fra gamle dage
BRØNDBY Nogen påstår, at alt var bedre i gamle dage. Nu har det lokale bryggeri, Skands, gjort det muligt at bedømme, om det også gælder øl. For de har nemlig lavet en øl sammen med Nationalmuseet.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 28. marts 2014, 13:22:31

For cirka 3300 år siden døde Egtvedpigen. Med sig i døden fik hun tøj og smykker, der har givet forskerne vigtig viden om datidens bronzealdersamfund. Men Egtvedpigen blev også udstyret med et drikkekar, og det har forskere fra Nationalmuseet kigget ned i, og der har de fundet resterne af det, man brugte til at brygge øl af dengang, Egtvedpigen levede. Den viden har Nationalmuseet nu i fællesskab med Skands omsat til et ølprojekt, Egtvedpigens Bryg. En øl der i første omgang er brygget 2200 flasker af, og som fra slutningen af marts måned kan købes på Nationalmuseet. Men bliver det en succes, kan det være, projektet skal bredes videre ud.
Birthe Skands er brygmester hos Skands, og hun er glad for samarbejdet:
– For et års tid siden fik vi en henvendelse fra Nationalmuseet, om vi havde lyst til at være med i dette projekt. Det ville vi rigtig gerne, for det er nemlig noget af det, vi kan som et lille bryggeri. Man tjener ikke nødvendigvis penge på at lave en øl som denne, men det er en spændende faglig udfordring, og så giver det også noget omtale.

Porsen er humlen ved øllet
Udover de sædvanlige ingredienser som vand og malt, var der også tyttebær og porse i Egtvedpigens øl, og netop porsen har været den store, spændende udfordring i processen:
– Det er svært at arbejde med porse, for man skal kunne smage den, men det skal på den anden side ikke smage for meget af porse, fortæller Birthe Skands og griner:
– Tyttebærerne har også været en udfordring, for vi ville godt have den røde farve frem, men på den anden side er det ikke hindbærbrus, vi laver.
Og selvom arbejdet med øllen altså har været en udfordring, så blev den, præcis som brygmesteren ville have det:
– Ved nogle øl skal man efter det mange gange, altså ændre og justere, men den her ramte vi rigtigt fra begyndelsen, fortæller den tilfredse brygmester.

Et godt samarbejde
Peter Steen Henriksen er ansat som forsker ved nationalmuseet, og han har været glad for samarbejdet:
– Vi ved ikke så meget om, hvad man har drukket på den tid, men så har vi heldigvis Egtvedpigens kar, og ud af det har vi kunnet hente en del viden, fortæller Peter Steen Henriksen og fortsætter:
– Grundlæggende har man dengang nok drukket øl af de samme grunde som i dag, fordi det smagte godt, og fordi man godt kunne lide at beruse sig. Man har derfor nok både drukket øl til hverdag og i forbindelse med ritualer.
Der har sandsynligvis været lidt honning i øllet, men ikke særlig meget, for det er et af de produkter, der har haft høj værdi dengang:
– Der er nødt til at være sukker i, for at gæringsprocessen kan foregå, men man har sandsynligvis brugt malt og ikke honning, da man ikke havde bistader dengang, som man kender dem i dag. Honning var derfor en meget værdifuld ting. Det betyder også, at når man fx taler om, at vikinger drak mjød, der er brygget på honning, så var det nok kun noget, de gjorde til fester. Til hverdag drak de øl, for det var ganske enkelt billigere.

Det lokale bryggeri
Senere på året fejrer det lille, lokale bryggeri ti års jubilæum, og for folkene bag har det været en spændende proces:
– Det er gået godt, fordi vi har viljen til at arbejde meget, og fordi vi har troet på, at det, der skal bære os igennem, er høj faglig stolthed, fortæller Birthe Skands, der tidligere har været ansat mange år hos Carlsberg.
Men høj faglighed gør det ikke i sig selv, der skal også være kunder til at købe produktet, og der har Skands været heldige og fået hul igennem til et par vigtige kunder:
– Det har naturligvis haft stor betydning for os, at vi tidligt har indledt et samarbejde med Irma, der sælger vores øl, fortæller Birthe Skands og fortsætter:
– En anden god kunde er Oslofærgen, hvor man kan købe vores øl. Det er en rigtig god kunde, og så er vi naturligvis også glad for, at den øl, man kan købe på Det Kongelige Teater, er vores øl. Vores øl på nationalscenen, det er skønt at tænke på.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.