Lørdag 24. juni 2017
Jan og Erling fra Brøndby kan præsentere bil med stil, når de er ude at cruise i deres store amerikanerbiler af mærket Buick. Manden med cowboyhatten er Erlings søn, Daniel. Foto: Mette Bacher.
Brøndbys Jan og Erling er bidt af Buick
BRØNDBY Den ene bor i Brøndbyøster – den anden i Brøndbyvester, og sidste år mødte Folkebladet Jan og Erling på Brøndby Havn til en snak om biler
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. marts 2014, 13:55:10

Folk med hang til amerikanerbiler slipper aldrig følelsen af, at det er fascinerende at glæde sig over bilernes udseende og lyd. Mange får mange julelys i øjnene, når de ser en velvoksen amerikanerbil komme rullende forbi, for de store flydere fra Guds eget land, har både sjæl, masser af krom, og en fed lyd af styrke og muskelkraft.
Når der er forår i luften, og frosten har sluppet sit tag, er det tid for Jan og Erling at søge hen mod garagen for at få gang i deres store biler af mærket: Buick Electra. Især for Jan er det vigtigt, at holde øje med vejrudsigten, for hans Buick er en Convertible, med kaleche, og derfor har han det ikke særligt godt med udsigt til regn.
– Min bil holder i en garage et stykke væk fra lejligheden i Brøndbyøster, og lige så snart, vejret er godt, skal jeg naturligvis ud at køre i Electraen, fortæller Jan.
– Men bliver det dårligt vejr, vælger jeg at lade bilen holde inde, for det tager mange timer at gøre den ren, hvis der kommer en regnbyge, siger Jan.

Far og søns fælles passion
Mens det er alfa og omega, om der er udsigt til regn for ham, så har det ikke den helt store betydning for den anden Buick-ejer, Erling.
– Min bil er en lukket model, men nøjagtig, som andres amerikanerbiler, holder min Electra også stille gennem hele vinteren. Vores biler betegnes, som veteranbiler, og derfor kan vi med fordel spare penge på både forsikring og vægtafgift i vinterhalvåret, fortæller Erling fra Brøndbyvester, der sidder i bestyrelsen i Buick Club of Denmark. Sønnen Daniel deler sin fars store interesse for Buick, og har selv fået fat i en, der dog skal igennem en større overhaling, før den kommer ud at køre.

Bedst at cruise
Selvom både Erling og Jan har biler med så mange hestekræfter og et enormt motorrum, så holder man igen med at køre race.
– Naturligvis er det sjovt lige at trykke lidt ekstra på sømmet, og mærke følelsen af at blive suget tilbage i sædet, mens man kan smutte fra de fleste andre bilister, så let, som ingenting, men en ældre amerikanerbil skal køres med værdighed, og når jeg kører på motorvejen, så holder jeg en marchhastighed på 90 kilometer i timen, fortæller Jan.
– Jeg holder min på 80 kilometer i timen, supplerer Erling.
– Mange er af den opfattelse, at det er alt for dyrt at have så stor en bil, og naturligvis er den ikke særlig økonomisk i brændstofforbruget, men ærligt talt, hvis man sammenligner min interesse og udgifterne dertil, med andres, hvor de måske rejser på dyre skiferier eller tager på charterrejser om sommeren, som også er kostbare, så går det nok nogenlunde lige op med, at jeg starter min Buick og kører til træf med campingvognen på slæb et par gange hen over sommeren, forklarer Jan.
Campingvognen er naturligvis også af ældre dato. – Det er en lille bitte rund dansk fabrikeret sag fra 1971,og det ser rigtig sjovt ud, når vi har den med, for bilen er væsentlig længere, end campingvognen, smiler Jan, mens han ser på sin seks meter lange Buick
Buick Electraen har en 100 liters tank, en 7-liters motor, og bilerne har det allerbedst, når man benytter 99 oktan. Dertil skal der så lige hældes blyerstatning i også.
– Der er ikke mange benzintanke herhjemme, der kan være med her, så det giver naturligvis udfordringer, men Shell har stadig det høje oktan, og det kan naturligvis mærkes på pengepungen, når vi fylder bilerne op, fortæller Erling.

Som i Grease
De flotte biler, sammenholdt med den herlige og enestående lyd af en stor og voluminøs V8-motor, får mange mænd og drenge til at stoppe op og kommentere bilerne og deres udseende.
– Vi oplever, at det især er mænd på vores alder, der lige skal hen at se nærmere og kommentere, mens også de helt unge teenagere, giver os et ”fedt og sejt”-udtryk med tommelen opad, når vi kører forbi, siger Jan og Erling, om deres drømmebiler med 360 hestekræfter, og cirka 750 newtonmeter trækkraft.
Det var fascinationen af de store flydere, dengang ejerne af amerikanerbilerne præsenterede dem ved at køre i kortege i langsomt tempo op og ned af Vesterbrogade i slutningen af 70´erne, der tændte ham.
– Jeg var teenager, og min kæreste og jeg var inde at se på de flotte biler. På et tidspunkt fik ejerne bøder og forbud mod at køre derinde, fordi det gik for langsomt. Så rykkede de ud på Avedøre Holme, hvor man kørte race, nøjagtig, som man ser det i Grease, husker Jan.
Bilen hjem fra USA
Erlings Buick blev fundet via Ebay i USA i 2005, og forhandleren i byen havde tjekket bilen igennem og sagt god for den.
– Prisen var 11.500 Dollars, dertil kom det store arbejde med at finde ud af, hvordan den kunne komme til Danmark, og hvad det så ville koste, og 1½ måned senere landede den i en container på Århus Havn, fortæller Erling. Hans Buick Electra er fra 1966, og der står stadig en markering på bagenden af bilen, fra hvilken stat, den kommer fra. Jans Buick er fra 1967, og han købte den af et tidligere kvindelig medlem fra Buick-klubben og hentede den i Nordjylland. Men han har en drøm, og det er at vinde et stort beløb i lotto, så han kan købe en Buick Limited fra 1958.
– Der er kun fremstillet 875 styk i cabriolet-modellen, og man ved reelt set ikke, hvor mange, der er tilbage i dag. Derfor står de til en million kroner for den billigste på nettet, siger Jan, inden han og Erling med sønnike sætter sig ind i hver deres flyder, starter, og lader den herlige lyd af V8 strømme ud gennem de dobbelte udstødningsrør, mens de forlader Brøndby Havn.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.