Fredag 20. oktober 2017
Læreres ferie til debat ved politisk møde i Vallensbæk
VALLENSBÆK Der har været en lokalaftale med Danmarks Lærerforening hvor det er aftalt hvornår lærernes ferie placeres. Denne aftale er nu opsagt. Så en ny skulle debatteres ved sidste møde i Kommunalbestyrelsen.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. marts 2014, 14:19:11

Den gældende aftale for læreres ferie er gældende for indeværende år og for uge 8 i 2015.
Det er Vallensbæk Kommunes og skoleledernes holdning, at lærernes ferie placeres mest hensigtsmæssigt med tre uger i sommerferieperioden, 1 uge i uge 42 og 1 uge i uge 8.
– Som udgangspunkt er det Socialdemokraternes opfattelse, at aftaler mellem ledelse og medarbejdere er den bedste metode til at opnår et godt samarbejdsklima. Folkeskolereformen har imidlertid vist sig, at være en umulig størrelse at forhandle sig til rette på, siger Søren Wiborg, gruppeformand for Socialdemokraterne.
– Socialdemokraternes tilgang til reformen har været, at der skal mere ledelse i folkeskolen og lærerne skal være mere sammen med eleverne. Med det udgangspunkt, så mener vi også, at lærernes ferie i vid udstrækning bør ligge i perioder, hvor skolerne alligevel holder ferielukket.
Vi synes også, at ændringsforslaget med at placere 4 uger i sommerferien og 1 uge i uge 42 er mindre restriktiv end det oprindelige forslag. Der er nu bygget ledelsesret ind i forslaget og den enkelte leder har mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af den enkelte medarbejders ferie. Den mulighed var ikke indeholdt i det oprindelige forslag, hvor 5 uger var fast tilrettelagt uden mulighed for fleksibilitet.

DF-forslag
Kenneth Kristensen Berth sagde under debatten.
– Denne her sag har været kørt helt elendigt.
Berth støtter lærernes ønske om ferieplaner og er utilfreds med den politiske proces omkring ferieplanerne.
– Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man insisterer på at ville genere lærerne på denne her måde. Man får ikke mere tid sammen med eleverne ud af det her. Man sørger bare for at al lærernes ferie bliver placeret på godt og vel en fjerdedel af året. Jeg synes man burde have tilgodeset lærerne og skoleledernes ønske – i stedet for at følge borgmesteren pudsige påfund, der vist er affødt af, at borgmesteren mener, at der er for mange lærere, der vil få brug for erstatningsferie for uge 8, hvis det er her de har ferie, fordi der er mere sygdom på den tid af året. Det er godt nok at gå i for små sko, siger Berth.
– Derfor stiller DF ændringsforslag om, at forvaltningens indstilling om tre ugers sommerferie, 1 uges efterårsferie og en uges vinterferie, men mulighed for, at skolelederne kan planlægge ferien fleksibelt.
Forslaget blev nedstemt med alle partier mod DF.
– DF’s forslag om at placere alle 5 uger fordelt over ferierne, kan vi slet ikke følge. Særligt placeringen i uge 8. Mange lærere har børn, og de holder måske ferie i deres kommune i uge 7, så er det meget ufleksibelt, at lærerene i Vallensbæk ikke kan holde ferie med egne børn og familie, siger Søren Wiborg.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER