Mandag 23. oktober 2017
Med egne øjne … 
DEBAT Af Lars Ole Ottesen på vegne af Grundejerforeningen Marinaparken Her en opfordring til alle medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Der er søgt om dispensation fra byggelinjer, så der kan opføres nybyggeri på Løvenborgvej i Vallensbæk Strand. Sagen er kommet på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet onsdag den 26. marts, fordi den ikke har opnået fuld tilslutning fra Teknisk udvalg. […]
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 28. marts 2014, 14:03:21

Af Lars Ole Ottesen på vegne af Grundejerforeningen Marinaparken

Her en opfordring til alle medlemmer af Kommunalbestyrelsen.
Der er søgt om dispensation fra byggelinjer, så der kan opføres nybyggeri på Løvenborgvej i Vallensbæk Strand. Sagen er kommet på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet onsdag den 26. marts, fordi den ikke har opnået fuld tilslutning fra Teknisk udvalg.
Hvis der gives dispensation og der opføres byggeri på grunden, vil det have store negative konsekvenser for nogle af beboerne på Bøgstedvej og Løvenborgvej. averne på Bøgstedvej er små, da det er rækkehusehaver. Da nybyggeriet i forvejen er vanskeligt at placere på grunden, skal det opføres så tæt på som 2,5 meter fra skellet til rækkehushaverne. Da grunden endvidere af hensyn til oversvømmelsesrisikoen skal hæves omkring en meter i forhold til rækkehushaverne, kan jeg nemt forestille mig at se at det ikke er rart for benyttelsen af haverne. Eftermiddags- og aftensol bliver et historisk fænomen, og alt andet lige vil den hævede grund hos naboen øge oversvømmelseshyppigheden ved kraftig regn.
De gener er selvfølgelig bedre at vurdere ved selvsyn fremfor at læse mit læserbrev. Derfor vil jeg opfordre de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som overvejer at støtte dispensationsansøgningen, til at besøge en af de berørte haver på Bøgstedvej. Så kan man ved selvsyn konstatere hvad det er man er ved at beslutte. Jeg ved at de berørte beboere med glæde vil åbne deres dør for de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som med egne øjne vil danne sig et indtryk.
Vel mødt på Bøgstedvej.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER