Memories for the 80’s
IMG_4525.jpg
86 tilskuere havde løst billet denne aften med masser af drøn på og god musik fra scenen. Foto: Holger Pedersen.
GLOSTRUP Det nye begreb i Glostrup, BioKoncerter, er kommet i stand efter henvendelse fra et orkester

Det førte til, at nogen kom i tanke om den lokale countrysangerinde, Gitte Petersen, der to gange tidligere har arrangeret koncerter i biografen i forbindelse med hjælp til katastroferamte. Gitte var straks med på at blive aktiv i Sofarækken – som koncertarrangør. Sammen med Sarah og Flemming B blev der indgået aftaler om foreløbigt tre dobbeltkoncerter med de seks orkestre.
Alle er spændte på, om det kan lade sig gøre at finde nok publikum, der vil betale for at høre rytmisk musik i biografen. Det begyndte godt med den første koncert, hvor to orkestre under overskriften Memories of the 80’s gav den hele armen hele aftenen.  Power Play spillede de første halvanden time fed West Coast Rock, og kl. 10 gik det andet orkester på scenen: West Coast 80’s, der bl.a. hentede inspirationen fra gruppen TOTO.  86 havde løst billet denne aften, og der var godt gang i salget i caféen – så godt, at der måtte skaffes yderligere forsyninger af øl hen ad vejen. En lille halv snes aktive var i sving i caféen og i salen. Der var nok at holde styr på, men aftenen forløb uden uheldige episoder. Folk var glade for musikken, stemningen – og for Glostrup Bio.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top