Nykredit åbner de nye lokaler på Hovedvejen
Nykredit.jpg
Nykredits nye lokaler på Hovedvejen 10-12.
GLOSTRUP Der er blevet hamret, rumsteret og malet siden det sidste sommer blev kendt, at Nykredit skulle have nye større lokaler på Hovedvejen 10-12 i Glostrup. Nu står centeret færdig og er klar til at modtage både eksisterende og nye kunder, der ønsker rådgivning om alt lige fra hverdagens privatøkonomi til rådgivning inden for virksomheders økonomiske […]

Der er blevet hamret, rumsteret og malet siden det sidste sommer blev kendt, at Nykredit skulle have nye større lokaler på Hovedvejen 10-12 i Glostrup. Nu står centeret færdig og er klar til at modtage både eksisterende og nye kunder, der ønsker rådgivning om alt lige fra hverdagens privatøkonomi til rådgivning inden for virksomheders økonomiske udfordringer.
– Vi lægger vægt på at være en relationsbank, der kan give helhedsrådgivning med kunden i centrum.  Vores rådgivere er veluddannede og certificerede, så vi kan give kunderne professionel sparring, hvad enten det er privatkunder eller erhvervskunder, siger centerdirektør Lars Asmussen.

Forskellige ansatte
Der kommer til at arbejde 25 medarbejdere i lokalerne. De seks af dem er privatrådgivere, og de syv er erhvervsrådgivere. Derudover er der en række specialister, supportere og ledelsen.
Men udover at rumme alle de ansatte, giver de store nye lokaler også mulighed for kundearrangementer, hvor der kan fortælles om økonomien i alle livets faser

Første centerchefjob
Det er ikke kun lokalerne og centeret der er nyt. Der er også nyt job til Lars Andersen. Han er nemlig blevet centerdirektør, og det er han glad for:
– For mig er det utroligt spændende både at kunne byde kunderne velkommen i nye lokaler og være chef for centeret. Det er en udfordring, jeg har set frem til, og jeg håber, at jeg sammen med medarbejderne kan skabe et velfungerende center, der giver kunderne en god oplevelse, også når deres beslutninger med os som rådgivere føres ud i livet, siger Lars Asmussen.

Euro i automaten
Det nye Nykredit-center har udover fokus på det lokale også blik for Europa. I pengeautomaten ud til gaden kan man nemlig fra maj 2014 ud over danske kr. også hæve euro.

Åbningsfest
Godt nok er centeret allerede taget i brug og åbnet for kunderne.
Alligevel bliver der d. 18. marts mellem kl. 13.00 og 17.00 holdt åbningsreception med god musik, forplejning og en konkurrence om, hvem der er hurtigst på modelracerbanen, der er opstillet til lejligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top