Skolerne brandsikres
BRØNDBY På kommunalbestyrelsesmødet den 12. marts afsatte kommunalbestyrelsen penge til at brandsikre alle kommunens skoler

Der skulle nødig blive brug for det, men nu har Kommunalbestyrelsen i Brøndby alligevel besluttet at investere 7,5 millioner kroner på etablering af automatisk brandalarmering (ABA) på kommunens seks skoler.
Ud over at højne sikkerheden på skolerne, så skal det nye alarmsystem også gerne føre til en besparelse for kommunen. På baggrund af en del skolebrande har forsikringsselskaberne, eksempelvis Gensidig Forsikring, som
forsikrer Brøndby Kommune, nemlig varslet væsentlige prisstigninger samt væsentlig større beløb i selvrisiko.
Det er fra forsikringsselskaberne side oplyst, at prisstigningerne primært vil ramme skoler, som ikke er
sikrede med ABA-anlæg.
Forsikringsselskabet oplyser, at der vil kunne forventes en præmiereduktion på cirka 2,5 millioner kroner pr år, hvis der på alle skoler bliver etableret et godkendt brandalarmeringsanlæg inden udgangen af 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top