Tirsdag 24. oktober 2017
Tæller ikke-vestlige indvandrere på overførsler
VALLENSBÆK Punkt 11 til Kommunalbestyrelsens møde i Vallensbæk handlede om aktivitetstal for Jobcentret.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. marts 2014, 13:51:25

Center for Beskæftigelse benytter i budgettet, budgetopfølgningerne samt i årsregnskabet aktivitetstal for Jobcenteret.
De eksisterende aktivitetstal er eksempelvis: ”Antal ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse”, ”Antal unge på offentlig forsørgelse under 30 år” eller ”Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse.”
Aktivitetstallene var i en årrække frem til 2012 identiske med Beskæftigelsesministeriets udmeldte ministermål.
Fra 2013 er de fire ministermål udskiftet med fire nye, og den officielle statistik fra Arbejdsmarkedsstyrelsen opdaterer ikke længere udviklingen for disse mål. Dertil kommer, at aktivitetstallene kun kaster lys på en begrænset del af Jobcenterets målgrupper.
På den baggrund foreslog Center for Beskæftigelse, at de eksisterende aktivitetstal udgår, og erstattes med nye, såom: ”Forsikrede ledige (A-dagpengemodtagere” og ”Unge under 30 år, som modtager a-dagpenge eller kontanthjælp”.
Jobcenteret ønsker at disse tal benyttes fra årsskiftet 2014
Kenneth Kristensen Berth siger: – Dansk Folkeparti fik her gennemført at vi også fremover skal have et aktivitetstal om antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Det lagde Center for Beskæftigelse op til skulle udgå – og det vil vi selvfølgelig ikke acceptere. Det er vigtigt, at vi holder nøje øje med, hvordan andelen af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse udvikler sig, så vi har mulighed for at skride ind over for dette, siger Berth.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER