Vallensbæk Modelskibs Klub fik sølv ved VM
DSC_0135.jpg
På billede ses fra højre mod venstre Helle Reichert (VMK, Supporter) Thomas Reichert (VMK, som var dommer), klubbens tolk Elena Kalinkova, Ole Knudsen (VMK) og Bendt Roden (VMK) Foto: VMK.
VALLENSBÆK Verdensmesterskabet i Kaliningrad/Rusland 2014 blev en succesfuld affære for Vallensbæk Modelskibs Klub

Bendt Roden blev viceverdensmester i Klassen F4-A Senior, hvor man skal navigere sit skib fejlfrit rundt på en international bane.
Det er otte år siden klubben sidst fik en medalje med hjem fra et VM.
Klubben er meget glad og stolt over dette, da det ikke er hverdag, at Danmark blander sig i toppen af medaljerne. Bendt måtte se sig slået af en Tjekker i 2 om-sejlads, men selv der kom smilet frem.
Ole Knudsen var også med til VM og fik en flotte 13. og 24. plads med hjem. Bendt Roden blev nummer 14 i en anden klasse.
Medlemmer af Vallensbæk Modelskibs Klub har vundet alle Danske VM medaljer igennem tiden. De beløber sig til i alt 5 styk.
Hvis du har interesse for modelskibe kan du besøge klubben på vallensbaekmodelskibsklub.dk, eller når medlemmerne sejler i regnvandsbassin på hjørnet af Vallensbæk Torvevej og Vallensbækvej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top