Fredag 20. oktober 2017
Ahmed Akkari blev landkendt under Muhammedkrisen, hvor han opfordrede til had mod Danmark. Nu er han forkæmper for dialog. D. 1. april besøgte han Glostrup bibliotek. Foredraget var arrangeret af Lisa Ahlquist (nr. 2 fra højre), der er formand for Samfundspartiet og Handikappatruljen i Glostrup Foto: Heiner Lützen Ank.
Debatmøde: Hvad kommer Akkaris liv egentlig os andre ved?
GLOSTRUP 1. april delte Ahmed Akkari, der blev landskendt om fundamentalistisk imam under Muhammedkrisen, men nu kæmper for demokrati, ud af sine erfaringer på Glostrup bibliotek
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 12. april 2014, 11:51:32

Flygtning fra Libanon, opvokset i Thy, uddannet lærer, fundamentalistisk imam under Muhammedkrisen og nu forkæmper for dialog og demokrati. Alt det har Ahmed Akkari nået i løbet af 35 år Enten er dette blot en samling tilfældige begivenheder og personer. Interessante, men dog tilfældige. Eller også er det et billede på det land, Ahmed Akkari, og alle vi andre, lever i. Et billede, der viser, at det danske demokrati er så rummeligt, at det giver plads til den, der taler imod det. Men samtidig er så stærkt, at det kan få en indædt modstander til at vende tilbage og kæmpe for det. Også selvom omvendelsen medfører store, personlige ofre.
Midt i dette billede sidder Ahmed Akkari. Ikke alene for han sidder der sammen med tre andre denne første aften i april, hvor han er inviteret til Glostrup bibliotek for at fortælle om sin nye bog. Ved bordet sidder også Latifa Ljørring. Kommunalbestyrelsesmedlem i Greve for Venstre. Klædt i stilsikker, ternet spadseredragt forsikrer hun tilhørerne, at selvom hun stammer fra Marokko og på papiret er muslim, så spiser hun gerne flæskesteg. Og så sidder Liselott Blixt der. Folketingsmedlem og medlem af kommunalbestyrelsen i Greve for Dansk Folkeparti. En by hvor der, ifølge hende, er områder, hvor man knap kan færdes. Og så sidder Lisa Ahlquist der. Formand for Samfundspartiet og handikappatruljen i Glostrup og aldrig bange for at stikke ud med sine storblomstrede kjoler, el scooter og hurtige bemærkninger.

Mange begivenheder
Og så er der altså Ahmed Akkari. Han er født i 1978 i Libanon, men kom som syvårig sammen med sin familie til Danmark, hvor de bosatte sig i Thy. Her havde Ahmed Akkari ifølge eget udsagn en god og solid barndom, der senere blev skiftet ud med et studieliv i Aarhus, hvor han læste til lærer. I løbet af årene i Aarhus undergik Ahmed Akkari imidlertid en radikal forvandling, der førte til, at han, da Muhammedkrisen i 2005 brød løs, blev landskendt. Sammen med en gruppe muslimske imamer rejste han nemlig til Mellemøsten og opfordrede muslimer til at vende sig mod Danmark. En rejse der affødte nogle meget kraftige reaktioner.
Efterfølgende kom han dog i tvivl om, hvorvidt de danske værdier nu også var så forfærdelige. Han begyndte derfor en personlige og eksistentiel rejse, der på det seneste har ført til, at han har kastet sin ind i debatten af forholdet mellem de danske værdier og de dele af det muslimske miljø i Danmark, der forsøger at bekæmpe disse. En kamp, der har ført til, at han nu må leve under politibeskyttelse.
Alt dette har Ahmed Akkari skrevet en bog om, og det er den, han fortæller om denne aften på Glostrup bibliotek. Og enten er bogen og foredraget altså en fortælling om en række voldsomme begivenheder uden den store mening. Eller også er bogen og foredraget en fortælling om, at det danske demokrati er så stærkt, at det er værd at kæmpe for. Det er det, Ahmed Akkari overlader læserne og tilhørerne at afgøre.

Samvittigheden
Ifølge Ahmed Akkari er der en afgørende grund til, at han har skrevet bogen:
– Jeg har haft dårlig samvittighed i lang tid, og det er det, jeg har skrevet en bog om. Jeg er ikke en helt, og man er også velkommen til at være uenig med det, jeg siger i aften, og det jeg skriver i bogen. Men jeg havde altså lyst til at skrive bogen og dermed deltage i debatten om muslimerne i Danmark.
Ahmed Akkari kigger ud over de 50 personer i mødelokalet på Glostrup bibliotek. Der bliver nikket rundt omkring.
– Demokratiet i Danmark er ikke en selvfølge. Jeg nød godt af det, også som fundamentalist, også dengang jeg kæmpede imod. Det fandt jeg først ud af lang tid efter Muhammedkrisen.
En opdagelse, det har taget lang tid for Ahmed Akkari at nå frem til, og som haft store personlige konsekvenser, hvad de fire politibetjente bagerst i lokalet, også vidner om:
– Jeg er overbevist om, at jeg nu skal tage del i debatten. Pege på nogle problemer og være kritisk overfor nogle af de holdninger, jeg møder i det muslimske miljø. Men det er svært, for der ikke den store vilje til dialog den anden vej. Faktisk er jeg i stedet blevet truet på livet. Men sådan er det. Det er en pris jeg er villig til at betale, fordi jeg nu har været igennem de ting, jeg har.
De værdier, Ahmed Akkari tidligere ikke kunne se, men som han nu kæmper for, er hverken nye eller speciel danske, men alligevel gennemsyrer de det danske samfund:
– Det helt grundlæggende i et samfund er tillid, håb og tolerance, til det kommer at vi skal leve efter den gyldne regel, altså gøre mod andre, hvad de vil, de skal gøre mod os. Det så jeg ikke, men det ser jeg nu. Jeg ser nu, at jeg er en del af et godt samfund.

Hvad med de unge?
Et er overordnede værdier og principper. Noget andet er den hverdag, hvor unge mennesker med muslimsk baggrund møder de samme ekstremme holdninger, Ahmed Akkari selv mødte i sin tid. Hvordan hjælper vi de unge i dette møde, vil folketingsmedlem for socialdemokraterne, Karen Klint, gerne vide:
– Det er naturligvis et stort spørgsmål. Men en af de ting man skal gøre, er at kommunen bevæger sig ud i de klubber og foreninger, hvor de unge samles, så de danner sig et indtryk af, hvad der sker for de unge, svarer Ahmed Akkari.
– Ville du selv har været villig til dialog dengang? Latifa Ljørring vil gerne vide, om det den dialog, Ahmed Akkari nu gør sig til talsmand for, ville have holdt ham ude af det radikal miljø, han blev en del af.
– Hvis unge er på vej ud i noget virkelig ekstremt, kræver det eksperter at få dem tilbage, og der er et besøg fra kommunen ikke nok. Men det er altså vigtigt, at kommunerne ved, hvad der sker for de unge.
En anden tilhører vil gerne vide, om der er noget man skal være opmærksom på i skolen:
– Uddannelse ligger mit hjerte nær. Der er mange muslimske familier, der lever et helt almindeligt liv og som sender deres børn i almindelig skole. Problemet er ikke dem. Men derimod de skoler og foreninger, der dukker op og tilbyder de unge alternative løsninger. Nogle af de her skoler siger til de unge, at de har meget bedre og hurtigere svar på de problemer, de unge har. Derfor er det meget vigtigt for den almindelige folkeskole at oplyse om demokrati, så de unge kender til styrken ved det.

Muslimernes ansvar
Ahmed Akkari taler et direkte sprog, hvor ting og begreber bliver omtalt ved deres navn. Der er for eksempel islamisterne og der er de almindelige muslimer, og denne gruppe har ifølge Ahmed Akkari også et ansvar for de problemer, som nogle af islamisterne skaber:
– De fleste muslimer lever bare et helt almindeligt liv, og er glade for det. Men de har altså også et ansvar. Et ansvar for at tale om det og gøre opmærksom på det. Et af de problemer, der vist sig under Muhammedkrisen, var at almindelige muslimer ikke sagde fra. Vi kunne hævde, at vi talte på mange fleres vegne, fordi der ikke var flere, der sagde fra.

Dialogen er vigtigst
Der er mange andre af tilhørerne på biblioteket, der har lyst til at høre Ahmed Akkaris holdning. Hvordan er det reelle trusselbillede i Danmark? Hvordan har du det med at skabt så meget kaos? Hvad er din opgave nu?
Midt i dette sidder Ahmed Akkari og taler igen og igen om det, han mener, er grundstenen i det hele:
– Den bedste kur mod islamismen er at drage de unge længere ind i demokratiet. En holdning det tog Ahmed Akkari en stor omvej at nå frem til, men som han nu beder andre forhold sig til.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER