Har du vrøvl med computeren?
PC-hjælp_frit.jpg
- Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man kan bare møde op, fortæller Michael Olsen fra Fremtidens Borgerhus. Foto: Vallensbæk Kommune.
VALLENSBÆK Så er der nu hjælp at hente i Fremtidens Borgerhus i Vallensbæk

– Mange ældre borgere oplever, at det er vanskeligt at komme i gang med den digitale verden og finde rundt i de mange muligheder internettet giver”, siger Michael Olsen, der er bibliotekar i Fremtidens Borgerhus og fortsætter:
– Endnu værre bliver det, når PC’en driller. Derfor er vi rigtig glade for – i samarbejde med Ældresagen – at kunne tilbyde PC-hjælp hver tirsdag mellem klokken 10 og 12.
Ældresagen står i forvejen bag flere IT-kurser for ældre borgere i Vallensbæk.
– Det nye ved dette tiltag i Fremtidens Borgerhus er, at vi kan tilbyde de ældre borgere hjælp, hvis deres PC eller tablet driller eller gør knuder, siger Wivi Jensen fra Ældresagen i Vallensbæk.
– I tirsdags kom der et par borgere og fik hjælp, og vi håber selvfølgelig, at flere fremover vil kigge forbi, for behovet er der helt sikkert, siger Wivi Jensen.
I alt ni frivillige fra Ældresagen vil være til stede to ad gangen hver tirsdag og hjælpe. Man kan medbringe sin egen computer eller tablet, og der vil også være fire computere, som man kan sidde og arbejde ved.
– Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man kan bare møde op, fortæller Michael Olsen fra Fremtidens Borgerhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top