Onsdag 23. august 2017
Her en af de mange flittige grupper af elever fra Søndervangskolen på besøg. Foto: Brian L. Jensen.
Kopenhagen Fur: Hjertet af Vestegnen
GLOSTRUP Vi skulle den 13. februar 2014 på besøg hos Kopenhagen Fur i Glostrup. Før vores besøg troede vi, at Kopenhagen Fur bare var en kedelig grå betonbygning, men den opfattelse ændrede sig fuldstændig efter besøget
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. april 2014, 13:05:55

Vi kommer cyklende 200 meter fra indgangen til Kopenhagen Furs parkeringsplads.
Selvom vi er langt fra indgangen, kan man lugte maden fra køkkenet. Lugten vidner om den travlhed, vi snart kommer ind til.
Som vi kommer tættere og tættere på indgangen til parkeringspladsen, ser vi flere og flere biler, der alle drejer ind mod Kopenhagen Fur.
Vi kommer ind på parkeringspladsen, hvor den danske vimpel hænger helt vindstille ned langs flagstangen, nærmest som en modsætning til den travlhed der er omkring den ellers grå og kedelige betonbygning.
Vi stiller vores cykler, og klassen samles. Eleverne tripper spændt, de kan ikke vente med at komme ind i den kæmpestore bygning. Vi går mod hovedindgangen, hvor kinesere, russere og japanere i jakkesæt går med deres tasker under armene og telefoner op til ørene, nærmest som robotter.
Vi når til hovedindgangen, går de sidste skridt mod svingdøren, der er propfyldt med travle mennesker, og så er vi ellers inde i foyeren. Det er nærmest som en portal til en ny verden. Udenfor er bygningen bare en stor betonklods, men indenfor er der skinnende sorte klinker, lædersofaer, blomster, planter, mannequindukker med pelsfrakker og ikke mindst lyden af laksko, der med faste skridt rammer det hårde gulv. Vi er nu inde i verdens største pelsauktionshus.
Kopenhagen Fur er en dansk andelsejet pelsvirksomhed, der ligger på Langagervej i Glostrup. Virksomheden er blandt de 25 største firmaer i Danmark, og den blev stiftet i 1930 af danske minkavlere dengang under navnet Dansk Pelsdyravlerforening.
Kopenhagen Furs årsomsætning lå på 13,4 milliarder kroner sidste år.

Guidet tur
Vi møder vores guide, Nina, og bliver vist op mod auktionssalen. Så snart at vi er gået op ad trapperne mod auktionssalen, kan man høre råbene og slagene.
Der er totalt kaos, og det er utroligt, at auktionarius kan følge med. Bag ham er en kæmpe tavle, hvor man kan se, at prisen på skindene stiger og stiger. Tempoet er rigtigt højt, og vi forstår nærmest ikke, hvad der foregår.
Det virker som om, at auktionssalen er hjertet i bygningen. Folk der kommer ind i salen, nærmest som blod, der bliver iltet af råbene og skrigene, hvorefter de kommer ud til resten af auktionshuset, ud til resten af kroppen. Lige så hurtigt som vi kom ind i salen, er vi ude igen.
Vi bliver ført hen mod Academy Room, rummet hvor vi holder til, der ligger helt ovre i den anden ende af bygningen. Igen går vi ned ad trapperne mod foyeren, hvor stressen, lydstyrken og antallet af mennesker nu virker som ingenting. Vi drejer til højre igennem spisesalen, hvor folk sidder 4 og 4 omkring små brungrønne borde, drikker kaffe og læser avis. Selvom der dufter godt fra køkkenet, er der alligevel en stank af døde dyr. Den lugt bliver værre og værre, som vi kommer tættere og tættere på den kæmpe hal, hvor skindene bliver kvalitetstjekket, og hvor minkavlerne holder til. Hallen er mørk, og der er omkring 20 meter til loftet. Vi er ivrige efter at komme over at snakke med minkavlerne, der kun sidder 50 meter fra, hvor vi går, men vi drejer væk fra hallen mod en lille gang, hvor personale fra køkkenet går igennem med vogne af mad. Gangen bliver smallere og smallere, og betonvæggene bliver skiftet ud med røde metalvægge. Nu ligner det nærmere en byggeplads end verdens største auktionshus.
Academy Room
Efter at vi har gået ned langs den smalle gang i lang tid, når vi endelig til en trappe af træ. Vi går op ad trappen, og så er vi ellers i Academy Room. Her er meget anderledes end resten af huset. Hvide vægge og sorte møbler, helt enkelt. De andre elever og os kan endelig tage et lettelsens suk og tænke over vores kaotiske, men spændende oplevelse. Uden at have haft lagt mærke til det er lugten af døde dyr forsvundet. I kor bliver stolene trukket ud fra bordene, og alle synker lynhurtigt ned på dem. Vi kigger ud af vinduet, og ikke langt væk kan vi skimte lejlighederne på Dalvangsvej. En reminder om at der også er en verden udenfor.

Stor auktion
Vi står nede hos minkavlerne, der alle kigger nervøse op mod en kæmpe skærm på væggen. På skærmen vises billeder fra auktionen og prisen på skindene. Kun få minkavlere sidder ned langs de meterlange borde, der er stillet op i midten af det hele. Vores klassekammerater er helt forsvundet i mængden af mennesker, og der er stor forvirring. Vi vil gerne have et interview med en minkavler, men vi bliver op til flere gange væk fra hinanden eller en af os sakker bagud, men endelig finder vi en minkavler fra Polen. Han står lige under den kæmpe skærm og kigger nervøst op mod den, samtidig med at han nærmest rystende bider i sin negl. Vi spørger om et interview, og flinkt siger han ja, men vi når knap nok at stille første spørgsmål, før han bliver nødt til at stoppe interviewet. Han skal sammen med en flok andre minkavlere op mod auktionssalen. Vi vil gerne takke for hans tålmodighed, men pludselig er han bare væk, forsvundet inde i menneskemængden.

– Har altid elsket pels
Efter at vi har interviewet en minkavler – eller ihvertfald forsøgt – går vi videre. I stedet finder vi en asiatisk dame, der godt nok ikke er minkavler, men køber. “Jeg har altid elsket pelse. De har givet mig mere selvtillid, og det gør de stadigvæk. Jeg har det ikke dårligt med at købe pelse, fordi Danmark tjener penge på det, og kvaliteten på farmene er gode” fortæller hun engageret og stolt.
Efter snakken skal vi bare ud og opleve stedet, ud i alle kroge og hen ad alle gange. Vi finder et lille lyst rum. Her er der masser af stativer, hvor der hænger pelse i alverdens farver. Røde, blå, grønne, grå, orange, gule, hvide og sorte pelse, der er endda pelse med prikker og striber. Her er ingen andre folk, og vi kan lige så stille gå rundt alene og føle på pelsene, der er bløde som silke. Vi går rundt i auktionshuset, og sceneriet er det samme stort set alle steder. Stressede og nervøse mennesker går hurtigt afsted i store menneskemængder, og det er svært at holde fokus på opgaven både for os og for vores klassekammerater. Flere og flere står ovre ved kagefadet med et glas cola i hånden. Inden vi skal ned i spisesalen for medarbejderne til frokost, vil vi en sidste tur op i auktionshuset, op til hjertet. Kan tempoet stadigvæk være så højt?
Ja, minsandten! Vi forstår stadigvæk ingenting, af det der sker i salen. Scenen er stort set den samme, bortset fra at auktionarius sveder en del mere og har smurt ærmerne på sin blå skjorte op. Vi står i et par minutter og bare kigger; fascineret af tempoet, imponerede over at et stort firma som Kopenhagen Fur ligger herude på Vestegnen, overvældet af besøget, generelt bare imponerede over besøget. Vores besøg er nu færdigt, og vi går ned mod spisesalen for medarbejderne, hvor vi spiser vores frokost, og derefter er det slut.

Ude igen
Da vi er ude kan man endelig få luft igen. Vi har længtes efter vejret, nærmest som var vi i en brændende bygning fyldt med røg. Vi er nu tilbage i den rigtige verden, vi finder vores cykler og cykler væk fra indgangen. Langsomt bliver Kopenhagen Fur igen bare den betonbygning, som den var før, og efter lidt tid er den grå bygning væk bag træerne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.