Søndag 22. oktober 2017
Saunaen opføres i lyst fyrretræ med tag af tagpap. Den bliver 25 kvadratmeter stor og 4,3 meter høj og placeres inde i et cirka 200 kvadratmeter stort indhegnet området. Dette er et tilfældigt billede af en sauna. Foto: Colourbox.
Nu får Glostrup Fritidscenter en sauna
GLOSTRUP Etablering af udendørs sauna i forbindelse med den nye wellnessafdeling i Glostrup Fritidscenter blev vedtaget ved martsmødet i Kommunalbestyrelsen
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. april 2014, 14:04:10

Glostrup Idrætsanlæg ønsker at etablere en udendørs sauna i forbindelse med den nye wellnessafdeling. Saunaen ønskes etableret som et led i Kulturudvalgets bestræbelser for at fastholde og gerne udvide indtægterne i Glostrup Fritidscenter og samtidig tilbyde borgerne flere aktivitetsmuligheder. Etableringen ligger i forlængelse af udviklingsprojektet ’Familien i centrum’.
Saunaen vil give mulighed for at binde udeområdet sammen med wellnessafdelingen. Der kan afholdes saunagus udendørs og med mænd og kvinder på samme tid. Det vil frigøre en ressource i de nuværende saunaer, hvor der afholdes saunagus i både dame- og herreafdelingen.
Saunaen opføres i lyst fyrretræ med tag af tagpap. Den bliver 25 kvadratmeter stor og 4,3 meter høj og placeres inde i et cirka 200 kvadratmeter stort indhegnet området.
Etableringsudgiften er 254.500 kr., som afholdes inden for Glostrup Idrætsanlægs ramme.
Socialdemokraterne stillede ændringsforslag om, at etablering af udendørs sauna udsættes et års tid, så man får mulighed for at vurdere brugernes reaktion på og brug af wellnessafdelingen.
For ændringsforsalget stemte Socialdemokraterne med syv stemmer. Imod ændringsforslaget stemte V, DF, SF og Enhedslisten med 12 stemmer.
Ændringsforslaget blev ikke godkendt, men det gjorde saunaen, dog uden socialdemokratiske stemmer.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER