Torsdag 21. september 2017
S-politiker slår på tromme for identifikation af politifolk
BRØNDBY Hajg Zanazanian mener, at identifikation af politifolk er en god idé. Venstre i Brøndby er enige, men kritiserer Zanazanians udtalelse på Facebook om, at politifolk dækker over hinandens borgerkrænkelser
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. april 2014, 13:17:59

26. marts kl. 10 skriver kommunalbestyrelsesmedlem Hajg Zanazanian fra Socialdemokraterne i Brøndby på Facebook:
– De kan sætte nummer navneskilt eller andet på politiets dragter, så man kan identificere dem, i tilfældet af at de gør noget ulovligt. Men det hindrer ikke politifolkene i at dække over hinandens krænkelser af borgernes rettigheder.
I blandt andet Norge er der identifikationsoplysninger på politifolk, så man i det offentlige rum kan skelne dem fra hinanden.
Kommentaren på Facebook får da også flere tilkendegivelser af enighed, men enkelte kritiske bemærkninger er der også at finde. Blandt andet skriver en mandlig bruger få timer senere følgende:
– Er det Hajg privatpersonen eller politikeren, som skriver nu? Det er umiddelbart ikke den mest begavede udtalelse at insinuere, at den udøvende magt i Danmark dækker over hinanden på den ene eller anden måde, som strider i mod gældende ret.

Id skal sikre tillid
Folkebladet har spurgt Hajg Zanazanian om meningen med sin udtalelse.
– Jeg mener grundlæggende, at det er en god ide, at politiet bærer en form for synlig identifikation, der kan være med til at sikre tilliden mellem politiet og borgerne, siger Hajg Zanazanian.
– Samtidig også i forhold til muligheden for at borgerne kan klage. Dette er i overensstemmelse med justitsminister Karen Hækkerup, som jeg støtter op om. Jeg må slå fast at jeg grundlæggende har tillid til politiets arbejde, der er til stor gavn for befolkningen.

Ikke gavnlig udtalelse
Hajg Zanazanian peger på, at Venstres folketingsgruppe også er med på ideen om nemmere at kunne identificere politibetjente.
Men kommunalbestyrelsesmedlem Kurt Damsted fra Venstre er ikke imponeret over Hajg Zanazanians udtalelse om, at politifolk dækker over hinandens borgerkrænkelser.
– Det finder jeg bestemt ikke hensigtsmæssigt. Det er et postulat og udokumenteret. Man bør kunne dokumentere sådan noget, når man laver en generel anklage mod hele erhvervet. Hele Politiskolen vil nok være ked af, at erhvervet bliver hængt ud på denne måde, siger Kurt Damsted til Folkebladet, der dog bekræfter, at han er enig med Venstre om, at identifikation af politibetjente er en god idé.
Det betyder dog ikke, at Zanazanians Facebook-udtalelse anses for gavnlig af Kurt Damsted, som Folkebladet bad om en kommentar.
– Jeg synes ikke, det er gavnligt over for det politiske arbejde, at man slynger sådan noget ud i det offentlige rum.
Jeg har ikke selv været ude for, at politiet har dækket over hinandens borgerkrænkelser.
Damsted understreger, at man som kommunalpolitiker skal forvalte alle ting med fakta og forklarer, at han selv på Facebook har en politikerside og en privatside.
– Så jeg går langt for at holde de to ting adskilt, siger Kurt Damsted.

Nej til brændemærke
Venstres lokale modtagelse af Hajg Zanazanians idé overrasker dog S-politikeren.
– Det kunne være at Venstre i Brøndby spekulerede i, at få så mange spaltemilimeter som muligt. Venstre i folketinget går ind for ideen, sammen med Liberal Alliance, udlægger han.
Kurt Damsted forklarer, at hans kommentar er møntet på Hajg Zanazanians udokumenterede udtalelser om, at politiet generelt bevidst dækker over hinandens fejl.
– Man kan ikke bare brændemærke et helt politikorps på den måde, siger Kurt Damsted.
– Det er den dokumentation Hajg Zanazanian mangler at oplyse os alle om, når han skriver, som han gjorde. Hans svar indebærer ikke den dokumentation. At blande landspolitik ind i, at man beder ham dokumentere hans udtalelser, er ikke klædeligt. Jeg har personligt ingen problemer med, at man kan genkende vore politibetjente, når de er i tjeneste, og jeg ligger her helt på linje med Venstre på Christianborg.

Enhedslisten enig i identifikation af betjente

Enhedslistens Steen Andersen i Kommunalbestyrelsen mener, at Hajg Zanazanians udtalelser skal ses i en større sammenhæng.
– Umiddelbart ser det ud som om han har haft en personlig oplevelse med politiet. Der har været sager hvor det har været svært at få identificeret politifolk som har været indblandet i episoder som fik et retsligt efterspil. Der har derfor været forslag fremme om at politiet bærer synlige id-kendetegn, således at de til hver en tid kan identificeres. Dette er jeg tilhænger af, idet retssikkerheden for alle i større grad kan synliggøres ved, at alle parter i en tvist kan identificeres med sikkerhed, siger Steen Andersen til Folkebladet.
– Om politiet generelt dækker over hinanden skal jeg ikke kunne sige noget om. Det må være retsstatens opgave at afgøre det. I øvrigt mener jeg at Facebook er et medie, hvor hurtige og overilede reaktioner ofte får en alt for stor betydning, og at one-liners alt for ofte bliver overanalyseret. Kender i øvrigt Hajg som en ganske fornuftig fyr.

Forbund imod id
Folkebladet har spurgt kommunikationsmedarbejder Lars Andersen fra Københavns Vestegns Politi, om politiet har ønsket at kommentere på Hajg Zanazanians udtalelse.
– Der er et arbejde i gang under Justitsministeriet på området, og det tilkommer ikke os at kommentere på det, lyder meldingen fra Lars Andersen.
Fra det danske politiforbunds side er man imod identitetsnumre på uniformerne.
– Jeg synes ikke, det er rigtigt i et retssamfund, at politifolk skal optræde med et nummer. Vi opererer som myndighed, ikke som enkeltpersoner, siger formanden for forbundet, Claus Oxfeldt, til DR Nyheder.
Oxfeldt siger andetsteds også til DR, at forbundet dog lever med, hvis id af politifolk bliver politisk besluttet.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.