Volleypiger kan sikre sig guldet
131126-Holte-BVK-Trine-smash.jpg
Trine Kjelstrup i smash. Foto: Thomas Guldager.
VOLLEYBALL Fredag den 4. april kan Brøndby Volleyball Klub sikre sig danmarksmesterskabet for kvinder

Før medaljerne kan hænges om halsen, skal holdet have vundet over Holte IF tre gange. Første gang er klaret, da det blev til en 3-1 sejr da de to hold mødtes tirsdag d. 25. marts. Anden kamp afvikles tirsdag d. 1. april. Bliver det også sejr i denne, kan mesterskabet blive en realitet på fredag.
Det er nu fjerde sæson i træk, at de to hold mødes i DM-finalen. I 2011 blev Brøndby mester, men de to seneste gang er det Holte der er løbet med æren.
Helt oppe i fjerde sæt i ugens kamp skiftedes de to hold til at tage føringer. Der blev kæmpet intenst på begge sider af nettet, og publikum i den fyldte Stadionhal 1 blev præsenteret for volleyball på højt niveau.
Brøndbys to liberoer Stephanie Dahl og Mathilde Romanowski havde gennem kampen suppleret hinanden godt i den vigtige servemodtagning og det havde givet hæver Eva Bang gode muligheder for at fordele sine hævninger så effektivt, at et ellers normalt godt blokerende Holtehold kun formåede at lave seks point i blokaden, mens Brøndby kom op på det dobbelte. Især effektueret af centerspillerne Amanda og Michelle Osunbor. Ved 18-18 blev Paulina Hougaard sat på banen. Det kvitterede hun for med et servees og to rotationer senere var det endnu en gang Trine, som fik Time Gruppen prisen som bedste spiller, der sørgede for et afgørende ryk, da hun med to serveesser og endu to pressede server, bragte Brøndby på 24-20. Kort efter var sejren hjemme med 25-21 i fjerde sæt.

Finaleklar
Indeværende uge byder nu på de to næste finalekampe. Der spilles bedst af fem kampe, så hvis Brøndby kan holde det høje niveau og vinde de to kampe, kan medaljerne hænges om halsen og pokalen hæves, når kampen som starter fredag den 4. april kl. 19 forhåbentlig bringer mesterskabet tilbage til Brøndby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top