Fredag 20. oktober 2017
Elever fra Brøndbyvester skole deltager d. 7. maj i Eurovision School Contest, der er en del af Eurovision Song Conest. Foto: Sune Ketil Erichsen, Eurovision School Contest
Brøndbyvester skole har kvalificeret sig til Eurovision Song Contest
BRØNDBY Ti klasser kæmper om at vinde Eurovision School Contest, der er en del af Eurovision Song Conest. En af finalisterne er Brøndbyvester Skole
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 1. maj 2014, 13:34:19

I knap to måneder har skoler i hele landet og Skåne fået til opgave at give deres kreative bud på, hvordan et grønnere Europa skal se ud. Det sker som en del af den landsdækkende konkurrence Eurovision School Contest, som tager udgangspunkt i, at København i 2014 både kan kalde sig vært for verdens største musikkonkurrence, samtidig med at byen er udnævnt til Europas miljøhovedstad 2014.
Hundredevis af bidrag er gået igennem, og ti klasser fra hele landet og Skåne kan nu se frem til at deltage i finalen i B&W Hallerne på Eurovision Island d. 7. maj. Blandt de nominerede er Brøndbyvester Skole.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er ét af jurymedlemmerne, som har været med til at bedømme værkerne ud fra budskab, kreativitet, udførelse og originalitet:
– I forbindelse med Eurovision vil rigtig mange øjne være rettet mod København, og derfor er dette en unik mulighed for at involvere den fremtidige generation i spørgsmålet om, hvordan vi alle kan bidrage til at gå en grønnere og mere bæredygtig fremtid i møde. Der har været rigtig mange gode bidrag, og vi er glade for at se, at så mange klasser har deltaget i en vigtig konkurrence som denne. Blandt de øvrige jurymedlemmer er bl.a. EU’s Klimakommissær Connie Hedegaard og DR’s Pernille Gaardbo.
Udstilling på
Rådhuspladsen
I alt har 7.000 elever deltaget i konkurrencen. Det er Oresund Event Center, der er tovholder på Eurovision School Contest, hvis mål er at engagere den kommende generation i mere end bare en sangkonkurrence.
De 10 bidrag, som nomineres til finalen, vil også blive vist frem på Rådhuspladsen i København fra den 8. maj. Bidragene er en del af Københavns grønne værtsskab, som også inkluderer økologisk street food, gratis postevand og affaldssortering, som publikum vil kunne opleve langs Strøget i København i starten af maj.

Fakta
Læs mere om konkurrencen på eurovisionschoolcontest.dk
Formålet er at engagere den kommende generation i forhold til miljøspørgsmål og bæredygtig udvikling i Europa. Konkurrencen blev lanceret slut januar og involverer alle 4.-6. klasser i Danmark og Skåne.
EU, Interreg, Københavns Kommune, Region Skåne, Region Hovedstaden, Regionsrådet for Region Sjælland, Öresundskomiteen og Øresundsbron har bevilget tilskud til projektet.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER