BSI håndbolds U14 drenge er Sjællandsmestre i A-rækken
SPORT Drengene fra BSI håndbold, har denne sæson fået større udfordringer ved at rykke en række op, men sluttede alligevel en flot sæson af med at blive Sjællandsmestre

BSIs U14 drenge spillede søndag den 27. april semifinale mod Køges 2. hold. Efter en god kamp vandt BSI med 29 – 19, og i finalen ventede Holmegaard Håndboldklub. For BSI startede finalen godt. Angrebsspillet var flot og varierende og målmændene stod rigtigt godt. BSI førte 15 – 8 ved pausen. Efter pausen startede Holmegaard rigtig godt og kravlede stille og roligt tættere på. Midtvejs i anden halvleg førte BSI kun med to mål. Kampen bølgede frem og tilbage. Men til sidst vandt BSIs trætte drenge kampen med casino online 23 – 21.

Oldgirls var også med
BSIs Oldgirls var også kvalificeret til at spille om Sjællandsmesterskabet. I den første kamp mødte man ABs 2. hold, som BSIs Oldgirls tidligere i sæsonen havde tabt til to gange. Men tredje gang var lykkens gang. BSIs Oldgirls spillede en fremragende semifinale og vandt 18 – 14. Finalen stod mod Slangerup i Himmelev Hallen. Slangerup havde vundet deres semifinale klart 20 – 9. BSI kæmpede bravt, men en længere scoringspause i anden halvleg blev desværre afgørende. BSIs Oldgirls vandt sølvpokalen efter et nederlag på 17 – 13.

HLA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top