Mandag 23. oktober 2017
Glostrup Musikskole viser roadmoviemusical
GLOSTRUP På lørdag er der musical for hele familien, når Glostrup Musikskole opfører Håbets Melodi
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. maj 2014, 13:31:59

Drengen Kåre er vokset op i et land, hvor al musik er sparet væk, instrumenter brændt og hugget op, og hvor melodier er noget, man nynner i det skjulte. På sit dødsleje giver hans bedstemor ham opgaven at finde musikken igen, for som hun siger: musik er lige så vigtig for mennesker som mad, drikke og ilt. Kåre drager ud på en rejse, der fører ham vidt omkring, og hvor han bliver udsat for større og større prøvelser og opgaver.
Samarbejde på tværs
Musicalen er resultatet af et tæt samarbejde mellem musikskolens lærere og elever, på tværs af genrer og aldersgrupper. Størstedelen af musikken er komponeret og arrangeret af Niels Gerhardt, der også dirigerer ved denne lejlighed. Her får sangere og musikere den store glæde at uropføre værker, udover de standardstykker der også bliver spillet.

Håbets Melodi bliver opført
lørdag den 10. maj, i Musisk Sal på Vestervangskolen. Forestillingen bliver spillet to gange, kl. 13.00 og kl. 15.30. Der er gratis adgang.

HLA

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER