Glostrup Skole set udefra
DEBAT Af Martin Bjørn, Sofielundsvej 15, 2600 Glostrup Som far til en datter i Glostrup Skole har jeg fulgt med i debatten om skolen, både nationalt og lokalt. Personligt er jeg på ingen måde tilhænger af den heldagsskole, som påberåber sig evnen til at løse samtlige af skolens udfordringer, men folkeskolebørn har intet valg fra august.  […]

Af Martin Bjørn, Sofielundsvej 15, 2600 Glostrup

Som far til en datter i Glostrup Skole har jeg fulgt med i debatten om skolen, både nationalt og lokalt.
Personligt er jeg på ingen måde tilhænger af den heldagsskole, som påberåber sig evnen til at løse samtlige af skolens udfordringer, men folkeskolebørn har intet valg fra august.  Glostrup Skole har i forbindelse med reformen udgivet en blog, hvor forældre kan læse om den nye reform. Alt sammen i hurraord og floskler. Intet konkret.
Om kort tid skal datteren i Glostrups udskoling. Det er mit indtryk, at dette projekt har haft stor bevågenhed. Men når forældre i kommunen mødes og taler sammen, viser der sig et foruroligende billede.  Jeg hører om elevflugt, massiv forældrebekymring, klasser der er i mistrivsel, lærere der går ned med stress, elever der flytter rundt mellem kommunens klasser og skaber uro, etc.
En mor fortalte mig forleden, at lederne på skolerne siger op i en lind strøm i kommunen, så kan man da kun blive endnu mere bekymret. Hvorfor gør de det?
Oveni dette udtaler borgmesteren uge efter uge i Folkebladet, at der ikke skal indgås aftaler med Glostrups lærere om deres arbejdstid. Er det klogt? Mon min datters dygtige lærere overhovedet gider et job i kommunen, hvis græsset er langt grønnere et andet sted?
På en eller anden måde hænger dette kommunale miskmask vel sammen, men hvordan?
Engelhardt udtaler, at lederne skal lede. Det har de vel altid skullet, men hvor stort er lederens reelle ledelsesrum? Jeg håber, at det rent faktisk er den lokale ledelse der leder, og ikke forvaltningsfolk langt fra skolens dagligdag. Top-down-styring er lagt på den ledelsesmæssige losseplads for længst. Enhver der ved bare lidt om ledelse vil vide, at medejerskab og reel indflydelse er væsentlige komponenter for at et projekt lykkedes.
Datteren er glad for sin klasse og sine lærere, men pladsen til privatskolen er sikret. For en sikkerheds skyld. Faglig fundering, ejerskab og engagement skal være i spil i alle led, ellers lykkedes skolen ikke.

Svar: Bekymringer er der nok af. De fleste bliver heldigvis ikke til noget

Af John Engelhardt (V), Borgmester

Martin Bjørn udtrykker med essensen i sit læserbrev mange af de bekymringer, som forældre, ansatte, politikere og andre har omkring folkeskolen i disse tider. Og bekymringerne er forståelige. For der er tale om opbrud og forandring.
Man skal måske lige huske udgangspunktet: en folkeskole, som var verdens dyreste, men langt fra verdens bedste. En folkeskole uden reel ledelse og styringsmulighed, hvor den daglige ledelse var deponeret i et centralt forhandlet overenskomstsystem og en folkeskole som havde verdensrekord i eksklusion af elever. Det var den folkeskole, som har bekymret mig som forælder til tre børn gennem skolen, og det er den folkeskole, som har bekymret mig som politiker.
I Glostrup er opbruddet en kombination af lokale beslutninger omkring ny skolestruktur med bl.a. en mere spændende udskoling og implementeringen af regeringens skolereform med større faglige ambitioner og mere undervisning. De to forskellige ændringer understøtter heldigvis hinanden.
Efter vedtagelsen af regeringens skolereform og den faglige konflikt, hvor lærerne blev tvunget til vilkår, som mange ikke bryder sig om, er der en stor opgave over hele landet med at skabe tillid og motivation. Det vil givetvis tage tid, og der vil være ansatte, der ikke kan se sig selv i den nye virkelighed, ligesom der er enkelte ansatte og ledere, der ikke kan finde sin plads i den nye, lokale skolestruktur. Det er helt naturligt i en hvilken som helst større forandringsproces. Og nej, jeg ligger ikke vågen om natten af den grund. Tusinder af små og store organisationer er løbende igennem sådanne processer.
Jeg kan bekræfte, at det er skolens ledelse, der skal lede. Og jeg er da fuldstændig enig i, at ledelse inkluderer medejerskab, medindflydelse og motiverede medarbejdere. Men det fordrer stadig en meget stærk og dygtig ledelse, der i den sidste ende har alle værktøjer til rådighed i den ledelsesmæssige værktøjskasse. Til information kan jeg i øvrigt oplyse, at der nu om dage stort set slet ikke er skoleforvaltning tilbage på rådhuset.
Jeg tror ikke en døjt på, at de få kommuner med nye centrale læreraftaler gennemsnitligt vil få en bedre folkeskole end andre kommuner.
Når regering, Folketing og lokalpolitikere over hele landet står sammen om dette store og vigtige projekt, gør vi det med det afsæt, at vi ønsker at vores børn – alle sammen – skal blive dygtigere og få de bedste muligheder for at få et godt liv. Hvis vi alle bakker op omkring det, skal det nok lykkes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top