Golfens dag i Vallensbæk
Golf1.jpg
Det var godt golfvejr, da der blev afholdt Golfens Dag i Vallensbæk
VALLENSBÆK Godt vejr og golf for alle fulgtes ad, da Copenhagen Golf Center inviterede til åbent hus i weekenden

Søndag den 27. april blev der i Copenhagen Golf Center, Vallensbæk, afholdt Golfens Dag, hvor CGC Golf Club inviterede til åbent hus arrangement. Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var over 60 fremmødte i alle aldersklasser.
Dagen startede med en kort velkomst af klubbens bestyrelse samt oplysning om dagens program. De mange fremmødte blev fordelt på anlæggets store træningsområde for at afprøve de forskellige slagtyper, så som putt, chip og jernslag. De fik hjælp af én af shoppens dygtige trænere, Christina Kuld, samt klubbens elitespillere. Efterfølgende gik alle deltagere over på anlæggets ”Skovbane”, en par-3 bane for nybegyndere. Efter endt spil bød CGC Golf Café på frikadellesandwich som blev nydt på terrassen i det gode vejr. Til sidst var der mulighed for at følge nogle af klubbens elitespillere på 18-hulsbanen.
Alt i alt en vellykket dag for gæster og klubben, som modtog en del indmeldelser både fra prøvemedlemmer og fuldtidsmedlemmer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top