Har du lyst til at se ovnene?
GLOSTRUP Er du en af dem, der har spekuleret på, hvordan det ser ud på Vestforbrænding, så har du nu muligheden for at finde ud af det. Der er nemlig åbent hus efter kontortid den 20. og den 22. maj

– Vi har gang i ovnene døgnet rundt året rundt, og hver time brænder vi cirka 70 tons affald, der bliver til el og fjernvarme, siger Vestforbrændings energichef Per Wulff.
– Det er godt for samfundets CO2-regnskab, da vores energiproduktion erstatter kul, olie og naturgas.

Se det selv
Har man lyst til at se, hvordan det ser ud, har man nu muligheden. Vestforbrænding slår nemlig dørene op for alle, der har lyst til at se, hvor det affald ender, som de ikke sorterer fra til genbrug. Det foregår den 20. og den 22. maj kl. 17-19.
– De senere år har der været størst efterspørgsel på aftenholdene for voksne, når vi holder åben besøgsdag, så i år holder vi to gange Åben Besøgsaften her i maj. siger Per Wulff.
Aftenbesøgene på Vestforbrænding er tilrettelagt for voksne og børn fra 12 år og opefter.
– Besøget starter med en samlet introduktion om affald som ressource, og derefter viser vi deltagerne rundt i grupper på cirka 30 personer, siger Per Wulff.
Vil man være med, skal man tilmelde sig på
Vestforbrændings hjemmeside www. vestfor.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top