Kurt Strand kom på besøg
VALLENSBÆK Onsdag den 7. maj fik medlemmerne af Ældre Sagen en stor oplevelse på Korsagergård. Kurt Strand, som har 35 års erfaring som journalist, var inviteret til at fortælle om TV bag facaden

Det første spørgsmål fra Kurt Strand til Ældre Sagen var: Er der for mange afbrydelser i TV?
Mange svarede hurtigt ja, men da slutspørgsmålet var synes I stadig, der er for mange afbrydelser? havde Kurt Strands forklaringer været så fyldestgørende, at flere måtte trække ordene i sig igen.
Kurt Strand underholdt i en time om, hvordan man tackler interview med politikere og andre kendte personer. Derefter var det tid til spørgsmål.
Blandt de emner, tilhørerne gerne ville høre mere om, var, hvilken betydning billederne har for prioritering af interview, hvor meget journalisten skal forberede sig og hvordan man undgår at lade sin egen mening skinne igennem.
Der blev for Kurt Strand også tid til at fortælle om, når personerne, der bliver interviewet, hele tiden taler udenom.  Kurt Strand kunne desuden fortælle, at vi i Danmark har cirka 8000 journalister, og at der er næsten lige så mange kommunikationsmedarbejdere, som rådgiver i tøjvalg og svar på mulige spørgsmål fra journalister.
Ældre Sagen i Vallensbæk var meget tilfredse med arrangementet, og Inge Mouritzen siger om besøget af Kurt Strand: – Alt i alt en rigtig interessant aften.

HLA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top