Fredag 20. oktober 2017
D. 23. april arrangerede Kvinderådet debat om kvindejobs. Men der var også tid til musik, blandt andet af Simona Abdallah.
Kvindejobs til debat
BRØNDBY Onsdag d. 23. april havde Kvinderådet inviteret til cafémøde kvinder, job og uddannelse, og det var en succes
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. maj 2014, 14:06:13

Mere respekt for de traditionelle kvindejobs og mere fokus på at give Vestegnens kvinder mulighed for at få et godt arbejdsliv. Det var konklusionen på et stort debatmøde i Brønden d. 23. april. Som optakt til Nordisk Forum, det største ligestillingspolitiske arrangement i Norden i 20 år, holdt, Kvinderådet med støtte fra Region Hovedstaden et cafemøde på Kulturhus Brønden om kvinder, job og uddannelse onsdag den 23. april.

Den  første kvindelige minister
Cirka 40 mennesker var mødt op, og ordstyrer Rushy Rashid lagde ud med at fortælle, at det også var dagen, hvor vi for 90 år siden fik landets første kvindelige minister, Nina Bang:
– Der blev skrevet historie for 90 år siden i vores lille land, da Nina Bang trodsede de gældende regler om kvinder og mænd, og hvad man kunne eller ikke kunne blive. Spørgsmålet er så bare nu, hvor langt er vi kommet siden dengang?

Et attraktivt arbejde
I løbet af mødet var der forskellige debatrunder, og første debat tog udgangspunkt i social- og sundhedsuddannelserne, og hvad der skal til, for at øge prestigen i forhold til at tage en uddannelse indenfor plejesektoren. Nanna Højlund, forbundssekretær i FOA, Susanne Langer, medlem af Regionsrådet for Enhedslisten, Tilka Schneider fra Uddannelsesvejleder SOSU-C og Jean Petersen, der arbejder som social og sundhedsassistent, havde alle lagt vejen forbi Brønden for at fortælle, hvordan de mener, sagen kan løses.
Jean Petersen luftede sin utilfredshed med, at Silvio Berlusconi er blevet idømt samfundstjeneste på et ældrecenter, fordi han har begået skattefusk for syv milliarder euro:
– Helt ærligt. Siden hvornår er det blevet en straf at arbejde med ældre? Jeg har selv arbejdet på samme plejehjem i 25 år, og jeg elsker det
Den anden debatrunde havde fokus på arbejdsmarkedet og på de lediges vilkår, udfordringer og muligheder på Vestegnen. I dette panel sad socialdemokraternes folketingskandidat og murersvend Mattias Tesfaye, Anders Lou kommunaldirektør i Brøndby, Birgitte Vegge Mikkelsen, Vestegnens A-kasse 3F, Simona Abdallah, perkussionist og coach og Gitte H. Larsen, afdelingsleder af merkantil Taastrup, CPH West.
Som i den første debat, lagde Gitte H. Larsen også vægt på den manglende faglige stolthed i forhold til de erhvervsfaglige uddannelser, som gør det svært for mange at se den faglige identitet i plejesektorens fag. I den forbindelse fik erhvervsskolereformen også et par ord med på vejen af Gitte H. Larsen:
– Erhvervsskolereformen kommer med mange gode ting, men hvad med alle dem, der ikke lever op til kravene om 02 i dansk og matematik?

Temasange rundede af
Afslutningen på arrangementet stod Anne Dorte Michelsen Trio for, og de spillede blandt andet Der er altid noget at gøre for en husmor og Handyman

HLA

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER