Lokale ord 1. maj
GLOSTRUP Udover Mette Frederiksen (S) Holger K. Nielsen (SF) og Kathrine Alexandrowiz, kandidat til EU-parlamentsvalget (S) talte medlem af kommunalbestyrelsen i Glostrup Mette Vennerstrøm (SF) også ved 1. maj arrangementet på Glostrup bibliotek. I sin tale sagde Mette Vennerstrøm (SF) blandt andet: – Jeg var for nyligt på rundvisning på den lokale produktionsskole, hvor glade elever […]

Udover Mette Frederiksen (S) Holger K. Nielsen (SF) og Kathrine Alexandrowiz, kandidat til EU-parlamentsvalget (S) talte medlem af kommunalbestyrelsen i Glostrup Mette Vennerstrøm (SF) også ved 1. maj arrangementet på Glostrup bibliotek. I sin tale sagde Mette Vennerstrøm (SF) blandt andet:
– Jeg var for nyligt på rundvisning på den lokale produktionsskole, hvor glade elever stolt fortalte om deres linjer og fag. Ledelsen kunne fortælle, at 12 elever efter endt skole var startet på social og sundhedsskolen, og at 11 fortsat gik der. Den sidste havde ikke følt sig helt klar endnu og var vendt tilbage til produktionsskolen for at blive klar. Det er da en succes, som er til at tage og føle på. Produktionsskolen gør en kæmpe stor indsats for en stor gruppe af unge, som af den ene eller anden grund har det svært og ikke lige nu er klar til at starte på en ungdomsuddannelse.
Vi har i byrådet nedsat et ad hoc ungeudvalg, som skal se på, hvordan vi kan få nedbragt antallet af unge på kontanthjælp. Her er produktionsskolen en vigtig brik, for de kan noget og er gode til at støtte de unge og gøre det i øjenhøjde. Samtidig er det SF og socialdemokraternes rolle i udvalget hele tiden at holde Venstre og DF fast på, at det her er et langt sejt træk for at hjælpe de allersvageste af vores unge. Vi må gentage igen og igen, at der ikke findes nogen enkel løsning, men at vi skal sætte ind på flere områder på en gang, fordi de unge ikke er en ensartet gruppe, men er forskellige og ligesom alle andre har mange facetter og mange udfordringer.

HLA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top