Mandag 23. oktober 2017
Man bør vide, hvad man taler om
DEBAT Af Ib Terp, borgmester i Brøndby En lille kommentar til Folkebladets forsidenotits i sidste uge under overskriften ”Kommunalbestyrelsesmedlem afbrudt”. Når en kommunalbestyrelse skal tage stilling til et forslag, bør det være klart for medlemmerne, hvilke konsekvenser, for eksempel økonomiske, en eventuel realisering af forslaget vil have. Derfor sender vi rutinemæssigt forslag, der fremsættes i Kommunalbestyrelsen […]
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 30. maj 2014, 09:32:24

Af Ib Terp, borgmester i Brøndby

En lille kommentar til Folkebladets forsidenotits i sidste uge under overskriften ”Kommunalbestyrelsesmedlem afbrudt”.
Når en kommunalbestyrelse skal tage stilling til et forslag, bør det være klart for medlemmerne, hvilke konsekvenser, for eksempel økonomiske, en eventuel realisering af forslaget vil have. Derfor sender vi rutinemæssigt forslag, der fremsættes i Kommunalbestyrelsen uden forudgående udvalgsbehandling, til det relevante udvalg til for-behandling. Herefter går forslaget tilbage til Kommunalbestyrelsen, som nu kan behandle sagen på et oplyst grundlag. Forslagsstilleren, Dansk Folkeparti, var helt med på denne indlysende procedure. Det var Venstre ikke. Partiet ville åbenbart ikke risikere at få sine holdninger forstyrret af fakta.
DF´s forslag skal altså ikke behandles, men forbehandles i Økonomiudvalget inden den offentlige drøftelse i Kommunalbestyrelsen. I øvrigt er gengivelsen af, hvad Mette Engelbrecht ville have sagt, en stærkt forskønnet udgave af, hvad hun var i færd med at sige, da jeg afbrød hende.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER