Medalje til alle svømmere
medalje.jpg
De ti glade svømmere fra Glostrup Svømme Klub. Foto: Glostrup Svømmeklub.
GLOSTRUP Søndag den 11. maj deltog ti af Glostrup Svømme Klubs yngste konkurrencesvømmere i 3. afdeling af Sigma Birkerøds mikroturnering i Birkerød svømmehal under træner Lars Emil Villas ledelse

Det var med stor succes, Glostrup Svøm-me Klubs yngste konkurrencesvømmere deltog i 3. afdeling af Sigma Birkerøds mikroturnering. Alle svømmere kom nemlig hjem med mindst en medalje. De ti svømmere vandt i alt fire guld-, seks sølv- og fire bronzemedaljer individuelt og slog i alle deres starter tillige deres personlige rekorder.  Emma Ceciie Bækgaard og Thea Mikkelsen startede hårdt ud med guld og sølv i 25 meter ryg i årgang 2005, efterfulgt af Anton Skov Grell, der svømmede sig til sølvmedalje i 25 meter ryg i årgang 2004. På 100 meter medley vandt Antoinette Zafra bronze. I 50 meter fly og 50 meter fri for drenge årgang 2005 vandt Cornelius Olsen guld og Emil Kruse Enemærke sølv i begge discipliner. På den lange 200 meter bryst vandt Marius Nielsen sølv i årgang 2003 og Laura Hørning en bronzemedalje for piger årgang 2004. Malene Langvad vandt sølv på 100 meter ryg for piger årgang 2004. Endelig vandt Antoinette Zafra og Julie Dahl bronze i 50 meter fri i årgang 2005 og 2004. I dagens sidste løb, en mix-holdkap for fire piger og fire drenge i 8 x 25 meter fri svømning satte svømmerne en tyk streg under dagens gode resultater ved at vinde en sølvmedalje som hold. Ved stævnets afslutning blev Cornelius Olsen kåret som stævnets bedste drengesvømmer i årgang 2005 ud fra hans opnåede tider omregnet til point.

HLA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top